Skrevet af: Anders Skou Agerlund

Knap nok er den sidste bid julemad blev sunket, før Metal Ligaen igen kalder. Blue Fox-bussen drager onsdag mod landets nordligste skøjtehal, hvor et opgør mod Frederikshavn White Hawks venter. Der er face off kl. 19.00.

Der er tre vigtige point på spil, når Blue Fox, på noget så sjældent som en onsdag, skal i kamp. Scanel Hockey Arena ligger is til en vigtig kamp, mellem to formstærke hold. Syv point adskiller de to mandskaber, på henholdsvis første og fjerdepladsen. Blue Fox har dermed muligheden for at slå et pænt hul, mens Frederikshavn lige pludselig kan spille sig helt med frem i toppen. Det er også en kamp mellem ligaens to bedste målscorer. Blue Fox har 128 – 82, og dermed +46, mens Frederikshavn har 110 – 72, og dermed +38.

På pointlisten ligger Branden Gracel og Lasse Lassen nummer et og to med 39 point. Frederikshavns bedste på den liste er canadiske Mark Hurtubise, som indtager en femteplads. Han topper derimod listen over mål, med 17 mål i 29 kampe. Nick Olesen indtager en tredjeplads på den liste.

Det er de to holds fjerde indbyrdes opgør i denne sæson. Frederikshavn har vundet 8-2 på hjemmebane og 5-3 i Herning. Mens Blue Fox kan se tilbage på en 3-2 sejr hjemme i Herning. Begge nederlag har rødder i nogle få minutters ”black out”. Det er der simpelthen ikke plads til. Frederikshavn straffer det kynisk.

For anden kamp i træk sender Blue Fox Support en bus af sted. Der er stadig ledige pladsen, så vil i med, og hjælpe Blue Fox til sejr, så tag fat i Blue Fox Support, og tilmeld jer turen.

Byens rødder – Midtjysk vilje. Rigtig god kamp til alle.