Ingen kampe i denne sæson er lette, det har Blue Fox måttet erfare. Brandvarme Rødovre kigger forbi, og vil med deres velkendte holdmoral blive en spændende udfordring for Herning mandskabet.

Erhvervsklubben og Herning Blue Fox byder på tirsdag den 16. januar velkommen til Rødovre Mighty Bulls der i skrivende stund indtager en 6. plads i ligaen. Rødovre har den seneste tid leveret rigtigt flotte og stabile præstationer, og det har givet dem en umiddelbar plads i det fine selskab, som efter sidste spillerunde går direkte i slutspillets kvartfinaler. Rødovre har i årtier været synonym med virkelig god talentudvikling og har med en fantastisk dansk stamme altid leveret fantastiske resultater sæson efter sæson. Faceoff til endnu et drama på Kvik Hockey Arena er kl. 19.00

Inden vi når så langt får vi naturligvis besøg af vores egen Frits Nielsen, som kommer forbi og tager en snak med dagens gæst.

På gensyn i Erhvervsklubben.

Tidspunkt

Tirsdag den 16. januar 2018 – kampstart kl. 19.00

Program

Kl. 17.30 Åbner dørene til Erhvervsklubben
Kl. 17.45 Velkomst og spisning
Kl. 18.30 Frits Nielsen vs. Dagens Gæst
Kl. 19.00 Herning Blue Fox vs. Rødovre Mighty Bulls

Kampsponsor

CC Contractor

Buffetvært

Fruehøj Slagter

Vinvært

Uhrskov Vine

Småkagevært

Vorgod

Blomstervært

Blomsterhuset

Sidste tilmelding

Mandag den 15. januar kl. 10.00

Tilmelding af gæstekort og børnekort

Hvis du ønsker at tilmelde børn til spisning (foregår i cafeteriaet), eller ønsker at benytte dig af nogen af dine gæstekort (jf. medlemsvedtægterne), så kan du gøre dette ved at skrive en mail til Poul Schmøkel på schmokel@bluefox.dk. Skal du blot have børn med til selve kampen, kræver det ikke nogen tilmelding, men derimod en registrering ved indgangen

Bemærk: max. antal deltagere til et Erhvervsklubarrangement er 180 personer, og tilmelding er først til mølle. Bemærk endvidere, hvis du har tilmeldt dig og alligevel ikke kan komme bedes du underrette os hurtigst muligt, så andre kan få din plads i stedet på schmokel@bluefox.dk

TILMELDING – KLIK HER

LÆS HER – Sådan tilmelder du dine kort til spisning!

  • Klik på ovenstående link
  • Log ind med din bruger på Billetto
  • Tryk på find billetter / get tickets
  • Nu kan du se bordplanen og kan vælge dine pladser – der vil ligeledes være et grønt v-tegn i højre side der tilkendegiver, at du også er berettiget til at tilmelde dig spisearrangementet.
  • Vær opmærksom på kun at vælge det antal pladser du har igennem din aftale. Overskrider du antallet, vil systemet automatisk påføre kr. 10.000,- pr. plads du vælger ekstra. Den gør det naturligvis ikke bare automatisk, men vil gennem beløbet tilkendegive, at du har valgt for mange pladser.
  • Når du har valgt dine pladser accepterer du ved at trykke næste / next
  • Skriv herefter dit personlige navn, firmanavn og tjek din e-mail adresse og gennemfør ved at trykke næste / next
  • Du vil i nederste venstre hjørne kunne se at du har gennemført reservationen ligesom der vil blive sendt en mail til dig
  • Mailen du modtager indeholder information på din reservation af pladserne og en billet. BEMÆRK dog at denne billet ingen funktion har, og ikke kan scannes til arrangementet, hvor du som vanligt hver gang blot skal bruge dit digitale sæsonkort, så med andre ord er det blot en bekræftelse.