Erhvervsklubben går en fantastisk hockeyweekend i møde med kampe både fredag og søndag, hvoraf sidstnævnte kampdag byder på fastelavnsboller og et eksklusivt indlæg bag ishockey kulisserne.

Erhvervsklubben og Herning Blue Fox byder allerede på søndag den 28. januar velkommen til ugens 3. kamp – braget mod Frederikshavn White Hawks, et hold som hidtil i sæsonen har voldt Blue Fox store problemer. Inden vi når faceoff, som er kl. 15 byder vi på lækre fastelavnsboller, kaffe/the og et eksklusivt indlæg fra Claus Fonnesbech Christensen, som er statistik chef for det kommende Vinter OL. Statistikkerne beskriver ganske enkelt ishockeykampene i tal, og er et værktøj der vokser og vokser i udbredelse – både blandt fans, medier og spillere/klubber. Alene under den netop overståede Final4 turnering havde Claus Fonnesbech Christensen 100 personer på kursus for at forberede sig til det kommende VM i Danmark. Vi tager et eksklusivt og spændende dyk ned i statistikkens verden.

Herefter gælder det braget mod Frederikshavn White Hawks med Mario Simioni i front og Herning drengene Joachim Linnet og Kristoffer Lauridsen på flankerne, så skal det blive spændende at se hvem der har fået læst bedst på statistikkerne, og fået lavet den helt rigtige taktik til søndagens hockeydrama.

Vel mødt og på gensyn i Erhvervsklubben.

Tidspunkt

Søndag den 28. januar 2018 – kampstart kl. 15.00

Program

Kl. 14.00 Åbner dørene til Erhvervsklubben
Kl. 14.15  Ishockey i tal v/Claus Fonnesbech Christensen
Kl. 15.00 Herning Blue Fox vs. Frederikshavn White Hawks

Kampsponsor

Eniig

Buffetvært

Bager-Riget

Vinvært

Uhrskov Vine

Småkagevært

Vorgod

Blomstervært

Blomsterhuset

Sidste tilmelding

INGEN TILMELDING TIL DETTE ARRANGEMENT

Tilmelding af gæstekort og børnekort

Hvis du ønsker at benytte dig af nogen af dine gæstekort (jf. medlemsvedtægterne), så kan du gøre dette ved at skrive en mail til Poul Schmøkel på schmokel@bluefox.dk. Skal du blot have børn med til selve kampen, kræver det ikke nogen tilmelding, men derimod en registrering ved indgangen.