Det er næsten blevet daglig kost at Blue Fox drengene må hænge i for at forsvare førstepladsen. Den direkte modstander hedder Odense Bulldogs, og de gæster Blue Fox i sidste hjemmebanekamp inden juleferien!

Erhvervsklubben og Herning Blue Fox byder på fredag den 15. december velkommen til det store julefrokostbord, når buffetværten Slagter Bjerg entrerer med højtidens klassikere. En anden klassiker er at finde senere på aftenen, når der er faceoff kl. 19.30 mod Odense Bulldogs, som med stor stabilitet over rigtigt lang tid har indhentet Blue Fox, og er direkte udfordrere til førstepladsen i Metal Ligaen.

Der bliver smæk for skillingen, når en af ligaens vel nok farligste og mest karismatiske angribere, Dale Mitchell fra Odense render ind i Blue Fox som har flest spillere i top 10 på topscorerlisten. Hvem får scoret først, kan Blue Fox eller Dale Mitchell for den sags skyld holde sig fra udvisningsboksen og ikke mindst de frustrationsskabte nævekampe? Mange parametre kommer til at afgøre vinderen fredag aften, og vinderen kommer til at gå weekenden i møde… på førstepladsen. På Kvik Hockey Arena går vi med andre ord julen i møde med SÆSONENS VIGTIGSTE KAMP!

Som en indledning til kampen kommer vores egen Frits Nielsen forbi og tager en snak med dagens gæst.

På gensyn i Erhvervsklubben.

Tidspunkt

Fredag den 15. december 2017 – kampstart kl. 19.30

Program

Kl. 17.30 Åbner dørene til Erhvervsklubben
Kl. 17.45 Velkomst og spisning
Kl. 19.00 Frits Nielsen vs. Dagens Gæst
Kl. 19.30 Herning Blue Fox vs. Odense Bulldogs

Kampsponsor

PanzerGlass

Buffetvært

Slagter Bjerg

Vinvært

Uhrskov Vine

Blomstervært

Blomsterhuset

Sidste tilmelding

Torsdag den 14. november kl. 10.00

Tilmelding af gæstekort og børnekort

Hvis du ønsker at tilmelde børn til spisning (foregår i cafeteriaet), eller ønsker at benytte dig af nogen af dine gæstekort (jf. medlemsvedtægterne), så kan du gøre dette ved at skrive en mail til Poul Schmøkel på schmokel@bluefox.dk. Skal du blot have børn med til selve kampen, kræver det ikke nogen tilmelding, men derimod en registrering ved indgangen

Bemærk: max. antal deltagere til et Erhvervsklubarrangement er 180 personer, og tilmelding er først til mølle. Bemærk endvidere, hvis du har tilmeldt dig og alligevel ikke kan komme bedes du underrette os hurtigst muligt, så andre kan få din plads i stedet på schmokel@bluefox.dk

TILMELDING – KLIK HER

LÆS HER – Sådan tilmelder du dine kort til spisning!

  • Klik på ovenstående link
  • Log ind med din bruger på Billetto
  • Tryk på find billetter / get tickets
  • Nu kan du se bordplanen og kan vælge dine pladser – der vil ligeledes være et grønt v-tegn i højre side der tilkendegiver, at du også er berettiget til at tilmelde dig spisearrangementet.
  • Vær opmærksom på kun at vælge det antal pladser du har igennem din aftale. Overskrider du antallet, vil systemet automatisk påføre kr. 10.000,- pr. plads du vælger ekstra. Den gør det naturligvis ikke bare automatisk, men vil gennem beløbet tilkendegive, at du har valgt for mange pladser.
  • Når du har valgt dine pladser accepterer du ved at trykke næste / next
  • Skriv herefter dit personlige navn, firmanavn og tjek din e-mail adresse og gennemfør ved at trykke næste / next
  • Du vil i nederste venstre hjørne kunne se at du har gennemført reservationen ligesom der vil blive sendt en mail til dig
  • Mailen du modtager indeholder information på din reservation af pladserne og en billet. BEMÆRK dog at denne billet ingen funktion har, og ikke kan scannes til arrangementet, hvor du som vanligt hver gang blot skal bruge dit digitale sæsonkort, så med andre ord er det blot en bekræftelse.