ENDELIG – nu gælder det slutspillet. Fredag aften skydes det vi har ventet efter så længe i gang, vi håber på en Kvik Hockey Arena der er fyldt til bristepunktet til første kvartfinalekamp.

Erhvervsklubben og Herning Blue Fox byder på fredag den 9. marts velkommen til slutspillets første faceoff i Kvik Hockey Arena. Det bliver på alle måder en fantastisk aften, hvor vi igen forsøger os med 3800 til ishockey. Flere af Blue Fox’ sponsorer har alle meldt sig ind i kampen, og støttet op om, at give Byens Rødder det bedst mulige afsæt ind i slutspillet. Det betyder så også at hele familien Midtjylland er inviteret med indenfor, når det går løs kl. 19.30, hvor vi håber at leve op til favoritværdigheden, som en førsteplads i grundspillet trods alt fører med sig.

Men det bliver et tæt slutspil i år, hvor flere hold løbende gennem sæsonen har vist, at de kan spille med helt frem til den allersidste finalekamp. Derfor er hvert et skifte på isen super vigtig, og så skal hjemmebanefordelen selvfølgelig kunne mærkes nede blandt spillerne og ikke mindst blandt tilskuerne, og det regner vi med at en propfyldt Kvik Hockey Arena kan hjælpe med.

Vi glæder os til at se Jer alle til ishockey når det er allerbedst – Playoff 2017-2018 er i gang!

Vel mødt og på gensyn i Erhvervsklubben.

Tidspunkt

Fredag den 9. marts 2018 – kampstart kl. 19.30

Program

Kl. 17.30 Åbner dørene til Erhvervsklubben
Kl. 17.45 Velkomst og spisning
Kl. 19.30 Herning Blue Fox – Kvartfinale kamp #1

Kampsponsor

Base Protection

Buffetvært

Maria’s Deli

Vinvært

Uhrskov Vine

Småkagevært

Vorgod

Blomstervært

Blomsterhuset

Sidste tilmelding

Torsdag den 8. marts kl. 10.00

Tilmelding af børnekort

Hvis du ønsker at tilmelde børn til spisning (foregår i cafeteriaet), så kan du gøre dette ved at skrive en mail til Poul Schmøkel på schmokel@bluefox.dk. Skal du blot have børn med til selve kampen, kræver det ikke nogen tilmelding, men derimod en registrering ved indgangen

Bemærk: max. antal deltagere til et Erhvervsklubarrangement er 180 personer, og tilmelding er først til mølle. Bemærk endvidere, hvis du har tilmeldt dig og alligevel ikke kan komme bedes du underrette os hurtigst muligt, så andre kan få din plads i stedet på schmokel@bluefox.dk

TILMELDING – KLIK HER

LÆS HER – Sådan tilmelder du dine kort til spisning!

  • Klik på ovenstående link
  • Log ind med din bruger på Billetto
  • Tryk på find billetter / get tickets
  • Nu kan du se bordplanen og kan vælge dine pladser – der vil ligeledes være et grønt v-tegn i højre side der tilkendegiver, at du også er berettiget til at tilmelde dig spisearrangementet.
  • Vær opmærksom på kun at vælge det antal pladser du har igennem din aftale. Overskrider du antallet, vil systemet automatisk påføre kr. 10.000,- pr. plads du vælger ekstra. Den gør det naturligvis ikke bare automatisk, men vil gennem beløbet tilkendegive, at du har valgt for mange pladser.
  • Når du har valgt dine pladser accepterer du ved at trykke næste / next
  • Skriv herefter dit personlige navn, firmanavn og tjek din e-mail adresse og gennemfør ved at trykke næste / next
  • Du vil i nederste venstre hjørne kunne se at du har gennemført reservationen ligesom der vil blive sendt en mail til dig
  • Mailen du modtager indeholder information på din reservation af pladserne og en billet. BEMÆRK dog at denne billet ingen funktion har, og ikke kan scannes til arrangementet, hvor du som vanligt hver gang blot skal bruge dit digitale sæsonkort, så med andre ord er det blot en bekræftelse.