Sidste fredagskamp i denne omgang venter med et brag af en topkamp mod sidste års sølvvindere, og så meldes der om snefald.

Fredag aften d. 3. november kigger sidste sæsons sølvvindere fra Gentofte Stars forbi Kvik Hockey Arena i det der bliver den eneste fredagskamp i november måned. På blot 1½ sæson har tidligere Herning spiller og årets træner 2017 Karsten Arvidsen, forvandlet et mandskab der spillede for blot at komme med i slutspillet, til et topmandskab i Metal Ligaen, med deltagelsen i sidste års finaler som det absolutte højdepunkt.

Gentofte Stars og Herning Blue Fox er de 2 hold i ligaen, som har det største islæt af finske spillere, så det bliver fantastisk spændende at se den finske ishockeykultur til mødet på isen.

Fredag den 3. november bliver også dagen, hvor vi i samarbejde med kampsponsoren Tuborg Julebryg genopliver tidligere tiders tradition med et kraftigt snefald i allerførste periodepause – altså mellem 1. og 2. periode. Her kan du smage på årets første julebryg og få den første lille oplevelse af Julen 2017. Vores vinvært Uhrskov Vine serverer endvidere også fantastisk rom, så der er også noget for de kræsne ganer.

Vi lader op i vores fantastiske rammer med god mad, hygge, netværk, og så kigger Frits Nielsen naturligvis også forbi og tager en snak med dagens gæst inden det går løs kl. 19.30.

På gensyn i Erhvervsklubben.

Tidspunkt

Fredag den 3. november 2017 – kampstart kl. 19.30

Program

Kl. 18.00 Åbner dørene til Erhvervsklubben
Kl. 18.15 Velkomst og spisning
Kl. 19.00 Frits Nielsen vs. Dagens Gæst
Kl. 19.30 Herning Blue Fox vs. Gentofte Stars

Kampsponsor

Tuborg Julebryg

Vinvært

Uhrskov Vine

Blomstervært

Blomsterhuset

Sidste tilmelding

Torsdag den 2. november kl. 10.00

Tilmelding af gæstekort og børnekort

Hvis du ønsker at tilmelde børn til spisning (foregår i cafeteriaet), eller ønsker at benytte dig af nogen af dine gæstekort (jf. medlemsvedtægterne), så kan du gøre dette ved at skrive en mail til Poul Schmøkel på schmokel@bluefox.dk. Skal du blot have børn med til selve kampen, kræver det ikke nogen tilmelding, men derimod en registrering ved indgangen

Bemærk: max. antal deltagere til et Erhvervsklubarrangement er 180 personer, og tilmelding er først til mølle. Bemærk endvidere, hvis du har tilmeldt dig og alligevel ikke kan komme bedes du underrette os hurtigst muligt, så andre kan få din plads i stedet på schmokel@bluefox.dk

TILMELDING – KLIK HER

LÆS HER – Sådan tilmelder du dine kort til spisning!

  • Klik på ovenstående link
  • Log ind med din bruger på Billetto
  • Tryk på find billetter / get tickets
  • Nu kan du se bordplanen og kan vælge dine pladser – der vil ligeledes være et grønt v-tegn i højre side der tilkendegiver, at du også er berettiget til at tilmelde dig spisearrangementet.
  • Vær opmærksom på kun at vælge det antal pladser du har igennem din aftale. Overskrider du antallet, vil systemet automatisk påføre kr. 10.000,- pr. plads du vælger ekstra. Den gør det naturligvis ikke bare automatisk, men vil gennem beløbet tilkendegive, at du har valgt for mange pladser.
  • Når du har valgt dine pladser accepterer du ved at trykke næste / next
  • Skriv herefter dit personlige navn, firmanavn og tjek din e-mail adresse og gennemfør ved at trykke næste / next
  • Du vil i nederste venstre hjørne kunne se at du har gennemført reservationen ligesom der vil blive sendt en mail til dig
  • Mailen du modtager indeholder information på din reservation af pladserne og en billet. BEMÆRK dog at denne billet ingen funktion har, og ikke kan scannes til arrangementet, hvor du som vanligt hver gang blot skal bruge dit digitale sæsonkort, så med andre ord er det blot en bekræftelse.