Top Banner Hjemmeside 3

endofa

bauer logo
metal ligaen

Torsdag, 9 marts 2017 af

Blue Fox skal holde hjemmebanen

Når pucken smides kl 19:30 venter der et presset Blue Fox-hold en stor opgave.

Herning Blue Fox - Frederikshavn White Hawks
Fredag den 10. marts kl. 19.30

Skrevet af: Allan Kjeldsen

Frederikshavn formåede nemlig at holde fast i hjemmebanefordelen med sejren på 3-2. I Nordjylland spekuleres der ivrigt i om sejren blev for dyr, da man med stor sandsynlighed må undvære både Kristoffer Lauridsen og Steffen Frank. Særligt hændelsen med Lauridsen medførte stor debat, men det ligger i dag fast, at Magnus Leth Nielsen er spilleberrettiget fredag aften. Nordjyderne var i tirsdags også uden David Liffiton, og således ser skaderne ud til at forfølge begge hold.

Blue Fox savnede både Roberts Jekimovs og kaptajn Daniel Nielsen i tirsdags, og der hersker ligeledes tvivl om status på Toni Kallela. Her kan den store offensive bredde for alvor få betydning for rævene, og det bliver uhyre vigtigt fredag aften. Blue Fox er nærmest pisket til sejr, da et nederlag vil sende en matchbold i hænderne på White Hawks. 

TV2 Sport er på plads i Kvik Hockey Arena, men arenaen bliver forhåbentligt fyldt rigtig godt op. Holdet har brug for al den støtte publikum i Herning kan mønstre på lægterne. Det er playoffs, det er kvartfinalen - det er nu det gælder!

Billige fadøl og trøjeauktion – Køb din favoritspillers originale trøje

Det er blevet tid til årets trøjeauktion, som denne gang vil blive afviklet i supporter lokalet – med adgang for ALLE – også dem som ikke er medlemmer af supporterklubben.

Fredag aften holder supporterne fest forud for endnu et drama, og i den forbindelse holder Blue Fox også årets trøjeauktion. Her kan du byde på din favoritspillers trøje, og være så heldig at kunne vinde den signerede originale trøje til evigt eje, så snart sæsonen er slut naturligvis.

Som sagt er auktionen for ALLE, og i tidsrummet fra kl. 17.30-18.45, hvor auktionen afvikles er ALLE velkommen inde i supporterlokalet, ligesom man også vil kunne se og høre med fra tribunepladserne lige uden for lokalet. Som sædvanlig vil der til buddene på et vist beløb også følge en af de populære Herning Rocker billetter med, som alene har en værdi af kr. 450,-

Øl vil under auktionen og i supporterlokalet alene blive solgt til kun kr. 20,- pr. stk. så kig forbi til en billig kold fadøl og måske et frisk bud på en spillertrøje. Alle vindende bud SKAL betales på dagen enten kontant eller på kreditkort, kun virksomheder kan få fremsendt en faktura efterfølgende.

Vi glæder os til at se DIG til årets trøjeauktion!

Læst 1665 gange

paynplay

event

bliv-sponsor

NÆSTE HJEMMEKAMP
Herning Blue Fox
Fr.havn White Hawks
Herning Blue Fox
VS
Fr.havn White Hawks
(0:0, 1:0, 1:3)
0 D
0 T
0 M
0 S

buy tickets color

webshop front