Skrevet af: Anders Skou Agerlund

Nu går den ikke længere for Blue Fox. I en sæson fyldt med sejre, står vi nu alligevel i en situation, hvor der ikke er plads til flere nederlag. Fredag aften SKAL Blue Fox vinde, ellers slutter sæsonen med sølvmedaljer. Pucken smides kl. 19.30 i et formentligt udsolgt Cool East Arena.

I tirsdags spillede Blue Fox deres bedste kamp i finaleserien. Der var flere positive ting at tage med sig, hvilket man også bliver nød til. For på trods af den forbedrede indsats, endte det alligevel med et nederlag. Igen udnyttede Aalborg fejl i Blue Fox defensiven, og det koster altså i en finale. Aalborg er stabile og laver ikke mange fejl, så duer det altså ikke, at Blue Fox selv kokser i egen ende. Blue Fox kom frem til flere fine chancer, men skarpheden var der ikke. Måske spillerne var overrasket over, at chancerne pludselig kom, efter at man i de to første finaler, var kommet frem til meget lidt. Men nu ved de at det kan lade sig gøre, og så gælder det om at være klar fredag, når chancen byder sig.

Blue Fox løber ikke på isen fredag for at holde liv i mesterskabsdrømmen. Eller det gør de selvfølgelig, hvis man kigger på det helt store billede. Men lige nu skal Blue Fox kigge væsentligt kortere. Det handler om at vinde denne ene kamp, og få reduceret serien. Lykkes det at få serien på 3-1, så tager vi den derfra. Som sagt og skrevet mange gange før, så handler Play Off om momentum. Tro kan flytte bjerge, og en sejr kan flytte momentum. Det er det Blue Fox jagter igen fredag. Skære vi det helt ind til benet, så jagter vi det første mål. Sker det, så jagter vi det andet, og så fremdeles.

Skulle vi tage sejren fredag, så skal der ikke snakkes om guld. Til det er opgaven stadig for stor. Faktisk handler kampen fredag måske mest af alt om at undgå klubbens første 4-0 nederlag i en Play Off serie nogensinde. Det er ganske enkelt et spørgsmål en ære. Derudover kunne det bare være lidt sjovt, en fredag aften, med udsolgt arena, at aflyse den helt store guldfest i Aalborg. Der er ingen tvivl om at de tror på det, og virkelig ønsker den her fest. Det kan også være at det bliver en realitet. Men det kunne da være lidt sjovt, for en stund i hvert fald, at udskyde den lidt.

Men nu må vi se hvad der sker. Blue Fox skal bygge på det spil de viste tirsdag. De skal have det første mål, og så skal de minimere fejlene i egen zone. Lykkes det, så er alt muligt. Pucken er stadig flad, og i ishockey kan alt ske.

Lad os give spillerne massiv opbakning, i denne, livsvigtige kamp. Vi håber og tror på sejr, men skulle det gå anderledes, så lad det ske med masser af fest, glæde, optimisme, sang, opbakning og blå/gule farver. Lad os gå all in, og vise hele Danmark, at Blue Fox ligger sig ikke uden kamp. Vi er der, i medgang, og klart vigtigst, i modgang.

Pucken smides kl. 19.30 i Aalborg, og tager vi de positive briller på, så er det der, at Danmarks historiens største comeback bliver sat i gang. Who knows? Hvem ved? Måske? Alt er muligt i ishockey.

Byens rødder – Midtjysk vilje. Rigtig god kamp til alle