Nu kan du sikre dig dit sæsonkort, som giver adgang til en hæsblæsende og spændende sæson med byens rødder. Sæsonen byder på et uhyre stærkt mandskab præget af lokale talenter, og ikke mindst de nye rammer der venter i den nyrenoverede Kvik Hockey Arena.

Netop renoveringen af Kvik Hockey Arena byder på nye spændende muligheder. Eksempelvis vil ståplads tilskuerne opleve, at de er placeret på modsatte langside i en arena der nu har tribuner hele vejen rundt om banen. Placeringen på langsiden giver nem adgang til den nye flotte foyer, som kommer til at emme af stemning og masser af fede arrangementer. Resten af arenaen byder på nye siddepladser, som giver fantastisk overblik over den nye og lidt mindre bane.

Hos Blue Fox har vi ligeledes valgt at starte et samarbejde op med en ny billetudbyder, hvilket giver en masse fantastiske muligheder sammen med brugen af vores nye app, som byder på opbevarelse af dit nye elektroniske sæsonkort, køb af “klippekort” til drikkevarer, nyheder, kalender, Blue Fox TV og vouchers med fantastiske tilbud gennem sæsonen. Herudover kommer vi også til at informere dig igennem appen, så du får sidst nye og vigtige info om kampe mm. Appen hedder Herning Blue Fox og kan hentes til både iPhones og android telefoner.

Sæsonkortet som du køber gælder naturligvis også til de 3 første “hjemmebanekampe” som bliver spillet i Silkeborg under renoveringen af Kvik Hockey Arena. Vær dog opmærksom på den begrænsede tilskuer kapacitet i Silkeborg, og kom i god tid, så du er sikker på en plads til Faceoff.

Rigtig god sæson 2018-19

KØB SÆSONKORTET HER

BYENS RØDDER – MIDTJYSK VILJE