Skrevet af: Anders Skou Agerlund

Pulsen har knap nok nået at falde til ro, inden den skal på arbejde igen. Søndag eftermiddag slår Kvik Hockey Arena igen dørene op til en omgang ishockey fra Metal Ligaen, og denne gang er det vores rivaler godt 90 km med vest, Esbjerg Energy der kigger forbi. Pucken smides kl. 15.00.

Fredag aften blev vores nye Kvik Hockey Arene indviet med et brag. Over 2500 tilskuere mødte op, og blev dermed de første vidner til hvad vores nye hal kan. Eller i hvert fald noget af det. For der er mere endnu, men det skal lige finpudses, inden man er klar til at lancere det for vores publikum. Men vores nye intro, og måske også den fedeste i Danmark blev fyret af for første gang. Vores krydsende LED reklamer kom i gang. Der blev quizzet i Xsided på kuben, og der blev leveret stribevis af live interviews, ligeledes på kuben. Det var en fornøjelse at være med til.

Inde på isen var det måske ikke det smukkeste spil, men omvendt var det muligvis en af de fedeste måder at træde ind i en ny ære på. Der var spænding og drama hele vejen igennem, og kampen blev trukket så langt ud som den næsten kunne. En straffeslagskonkurrence er altid dramatisk, og at det så lige blev vores 700+ kampes kaptajn, Daniel Nielsen som skulle afgøre det, det kunne jo næsten ikke være skrevet smukkere. En historisk spiller afgjorde en historisk kamp på en historisk dato, og til øredøvende jubel. Nu er vi i gang.

Det skal der så følges op på søndag, hvor der rigtig gerne må blive lagt mere på. For Blue Fox har stadig plads til forbedringer. Vi må tro på at der bliver taget små skridt hele tiden, og at vi hele tiden bevæger os i den rigtige retning. Esbjerg kommer med masser af nordamerikansk power, og de er klar til at straffe vores fejl. Esbjerg er for tiden blevet ramt lidt af det syndrom som Blue Fox var ramt af i de første kampe i sæsonen. De er nemlig gode til at komme foran, og gerne med to mål. Men de må alligevel så kampene blive tabt. Så det er også en Esbjerg-trup der kommer til Herning, i jagten på forbedringer, og den rigtige opskrift.

Der er vigtige point på spil. Afstanden mellem holdene er kort, og med sejre til både Odense og Hvidovre fredag aften, så er det hele bare blevet endnu tættere. Før denne kamp er der tre point mellem Blue Fox og Esbjerg, med Blue Fox som det bedst placerede hold. Så der er i den grad noget at spille om. Vi vandt den første kamp på Kvik Hockey Arena fredag aften, og dermed oppe på tre sejre i træk igen. Søndag kan vi for første gang i sæsonen komme på fire sejre i træk, og samtidig kan vi tage den anden sejre i træk på hjemmebane. Det er nu vi har chancen for at gøre Kvik Hockey Arena til et fort. Jo flere sejre i træk vi kan hente, jo større bliver troen på, at uovervindelighed fulgte med i de 60 millioner renoveringen har kostet.

Vi håber på et nyt flot fremmøde, og glæder os til at vise vores nye faciliteter frem, både til nye gæster fra Herning, men også til vores gæster fra Esbjerg. Pucken smides kl. 15.00

Byens rødder – Midtjysk vilje. Rigtig god kamp til alle.

Se billeder herunder fra en festlig aften i fredags.