Fredag aften er der topbrag på Kvik Hockey Arena. Metal Ligaens top to brager sammen, I en direkte duel om førstepladsen. Pucken smides kl. 19.30.

Der er næsten garanti for underholdning, når Blue Fox fredag tager i mod Odense Bulldogs. Det er to hold som står rigtig godt til hinanden, og som normalt spiller nogle rigtig underholdende kampe. Nu er det så samtidig en topkamp, hvilket nok ikke sætter de to mandskaber mindre op.

Blue Fox er inde i en svingende periode, og kæmper for at genfinde noget stabilitet. Holdet er dog presset af skader, og nu er Daniel Nielsen og Jakob Jessen oven i hatten rejst med U20 landsholdet. Så Blue Fox er presset på bredden for tiden. Odense er inde i en god periode, og henter rigtig mange point. De har også måtte se to spillere, tage med U20 landsholdet.

Det er Blue Fox som jagter revanche. Odense har vundet de to første kampe. Først 4-2 i Herning, og derefter 2-1 i Odense. I begge kampe har Blue Fox dog i den grad været med, og i store periode også været det bedste hold. Det er marginaler der har gjort forskellen. Nu er det tid til at de skifter side.

Pucken smides fredag kl. 19.30 på Kvik Hockey Arena, og så er der ellers dømt fredags-underholdning.

Byens rødder – Midtjysk vilje. Rigtig god kamp til alle.