Skrevet af: Anders Skou Agerlund

Tirsdag skal Blue Fox på isen igen. Denne gang er det Rungsted, som tager i mod hjemme i Hørsholm. Pucken smides kl. 19.00.

Blue Fox spillede en god kamp, og vandt topkampen mod Odense sikkert med 7-3. Til trods for en del afbud, var der ingen tvivl om hvem som var det bedste hold, og dermed forsvarede Blue Fox deres førsteplads. Igen skabte offensiven chancer, den lavede mål, og flere spillere bød ind.

Tirsdag venter så Rungsted, som Blue Fox har besejret i sæsonens hidtil to indbyrdes kampe. Først blev det 4-2 på udebane, og senest vandt holdet så knusende sikkert hjemme med 7-1. Det er en kamp mod ligaens nummer fem, og 10 point skiller de to hold. Så Blue Fox står med en god chance for at slå et rigtig pænt hul.

Rungsted kommer ind til kampen med fire et-måls-sejre i træk. 4-3 over SønderjyskE, 2-1 over Frederikshavn, 5-4 over Hvidovre efter overtid, og senest 4-3 over Herlev. Det har sendt dem op i rækken igen, og tilbage i den meget tætte kamp om top fire placeringerne.

Det venter Blue Fox en udfordring. Både fordi Rungsted er et godt hold, fordi det er en udebane, som Blue Fox ofte har der svært på, og fordi det er en smal trup, som på det sidste har spillet mange kampe. Men kan holdet gå på isen, og levere som de gjorde mod Odense, så er mulighederne for en sejr absolut til stede.

Selvom Rungsted nok ville fortrække bitcoins, så er det altså kun helt almindelige point der spilles om. Tre af slagsen for at være helt præcis, og det er nogen som Blue Fox rigtig gerne vil have fat i. Om det lykkes ved vi tirsdag aften, omkring kl. 21.00.

Byens rødder – Midtjysk vilje. Rigtig god kamp til alle.