Midt i Corona-krisens mange overskrifter er der også plads til gode nyheder. For trods den usikre tid, hvor spekulationerne tit sætter dagsordenen, så har den lokale virksomhed Hübsch bogstaveligt talt vendt ryggen til udfordringerne.

Og det er en støtte der på mere end en måde vækker stor følelsesmæssig glæde for begge parter. For der er ingen tvivl om, at Hübsch som alle andre har bevæget sig på et knivsæg gennem den usikre tid. Men heldigvis er der trods alt masser af optimisme at spore, og derfor glæder det også indehaver Flemming Hussak ekstra meget, at han fortsat kan være med til at støtte op om ét af hans store hjerteprojekter, Herning Blue Fox.

”Da Corona krisen startede var der ligesom for mange andre virksomheder ikke meget der tegnede godt for os. Jeg blev ligesom alle ramt, og med et stort nyopstartet udlandseventyr i Kina der måske var hårdest ramt af alle, var jeg naturligvis bekymret for, hvad det ville betyde for først og fremmest min virksomhed. Der har været mange nætter med bekymringer for hvad der skulle ske, men heldigvis ruller hjulene stadigvæk, Corona krisen er på ingen måder slut, men jeg er optimistisk, og vi skal nok klare os. Vi har som virksomhed vendt pandemien ryggen, og derfor ligger der for mig stor symbolik i også at kunne vise det gennem Blue Fox, som betyder så meget for mig”, fortæller indehaver af Hubsch interiør- og design Flemming Hussak.

Hos Herning Blue Fox er sponsoratet og ikke mindst symbolikken et udtryk for den store velvilje der ligger ikke blot fra Hübsch, men fra hver og en af Blue Fox’ sponsorer.

”Vi bevæger os i en tid, hvor vi ikke blot er overladt til, om vores sponsorer kommer trygt og godt gennem Corona krisen. Vi er også afhængige af, at de har optimismen og ikke mindst viljen til stadig at ville støtte op om os. Det gør det ikke nemmere, at vi hele tiden bliver rykket rundt i manegen, af konstant foranderlige restriktioner, der gør det svært ikke blot at vide hvad morgendagen bringer, men også hvordan vi lever op til de forpligtelser vi har overfor alle vores sponsorer og fans”, fortæller Blue Fox direktør Torben Skovsgaard og fortsætter.
”Derfor var det også med stor beundring, at jeg kunne sige tusind tak for den uforbeholdne opbakning, da Flemming Hussak fra Hübsch nærmest symbolsk sagde ja tak til at vende ryggen til krisen og dens mange udfordringer, med et sponsorat på ryggen af alle vores spillere. Både han og alle vores andre sponsorer der i disse dage holder fast i, at vi sammen vil og skal komme trygt og godt gennem den her pandemi, giver tro og optimisme på, at alt nok skal gå”, slutter Blue Fox direktøren.


Herning talent på kontrakt hos Blue Fox Besøg fra Vestkysten