Skrevet af: Anders Skou Agerlund

Fredag skal Blue Fox i kamp for første gang i 2020, og der bliver åbnet lige på og hårdt, med en tur til Aalborg, og et besøg hos det suveræne tophold fra Aalborg Pirates. Pucken smides kl. 19.30.

Hvor 2019 sluttede med seks hjemmekampe i træk, så åbnes 2020 med fire udekampe på stribe. Det gælder om for Blue Fox at være klar fra start, for årets første fire kampe kan få afgørende betydning for vores chancer for at spille os i top fire, og være der når grundspillet er overstået. Blue Fox-expressen skal nemlig først til Aalborg. Derefter til Esbjerg. Så går turen til Frederikshavn, inden man slutter med endnu en tur til Esbjerg. Vær velkommen, herrens år – Så er der serveret.

Men vi åbner altså med en tur til Aalborg, og den uden tvivl sværeste opgave af dem alle sammen. Skal Blue Fox have noget med hjem, så skal alle mand levere fuldt ud, igennem alle 60 minutter. Kampen starter fra 0-0, så selvfølgelig er der muligheder for både point og sejr, men vi må også erkende, at det kræver en toppræstation fra hele holdet, hvis der skal noget med hjem. Blue Fox kommer med fin selvtillid, efter en generelt fin december, og holdet kom også hurtigt tilbage på sporet, efter den svage indsats hjemme mod Herlev. Det skete da de uden problemer tog alle tre point med hjem fra Odense. Desværre må Blue Fox stille op uden topscorer Morten Poulsen, som i kampen mod Herlev kom til skade med sin finger. Seneste melding er dog positiv, da det ikke ser ud til at en operation er nødvendig.

Det er svært at blive ved med at finde noget at skrive om Aalborg. De er ganske enkelt bare gode, og også, på nuværende tidspunkt i hvert fald, Metal Ligaens bedste hold. De er stærke over hele linjen, og kan mønstre fire stærke kæder. Alle man levere varen. De har også heldet med sig i flere situationer, men det har et tophold også. De spiller meget sikkert, og laver få fejl. Samtidig er de hamrende skarpe, og glipper en pasning fra modstanderen, så blafre nettet kort efter. Det så vi også sidst Aalborg var på besøg i Herning.

Aalborg lukkede 2019 ned på en intet mindre en skræmmende måde. To kampe på to dage, mod ærkerivalen fra Frederikshavn, som tilmed indtog andenpladsen. Det var dog ikke til at se. Aalborg smadrede deres naboer, og vandt 6-1 hjemme i Aalborg, og 7-1 dagen efter i Frederikshavn. De har et forspring på 19 point ned til Rungsted, som nu indtager andenpladsen, og de har en målscorer på + 54. Her er Frederikshavn næstbedst med + 16.

Mange tager udfaldet givet på forhånd, og tallene taler også for det. Men det starter 0-0, og Blue Fox går aldrig på isen uden troen eller ambitionen om sejr. Det kræver som sagt en optimal præstation, men det er muligt. Vi kan i hvert fald bruge kampen til at måle os op mod ligaens bedste hold, og når man bliver presset, så er det man har muligheden for at forbedre sig.

Pucken smides kl. 19.30 fredag aften.

Byens rødder – Midtjysk vilje. Rigtig god kamp til alle.


Herning tog straffeslags-sejr i Aalborg Lynstart lagde fundamentet til sikker Herning-sejr