Når der spilles ishockey VM slår det mange, at ishockeyfans har en helt speciel kultur, hvor man samles på tværs af nationaliteter om en fælles hjertesport.

Og den tankegang ligger bestemt heller ikke fjernt i den danske ishockeyliga, hvor man på trods af sportslige stridigheder på isen, og normalvis også fan-mæssige slagsange mod hinanden også har en fælles interesse der samler mange klubbers fans om en fælles interesse.

Herning Blue Fox har hen over julen været særdeles hårdt ramt, og har sammen med Herlev Eagles været én af de 2 klubber der har måttet strække våben og undergå  sæsonens forudgående protokoller om at aflyse kampe med over 7 Corona smittede. Det er en trist og ærgerlig situation, men trods alt en situation som man har taget højde for ved opstarten af indeværende sæson, og en protokol der sikrer, at ishockeyligaen fortsat kan køre under pandemien, hvilket trods alt er vigtigst af alt for alle ishockeyklubberne.

Blue Fox' umiddelbare Corona situation har ærgret en del Blue Fox fans der hen over julen og til nu har måttet se deres hjertehold på oversidder bænken. Og det er ikke gået ubemærket hen blandt andre fans, som også har sendt deres ønsker om god bedring til de ramte blåræve.
Herunder har Blue Fox drengene også fået en fantastisk smuk hilsen fra Hanne-Eva Erichsen der normalt holder med de lidt lysere blå spillere fra SønderjyskE. Men i en tid som denne spiller vi alle i samme farve trøje, og buketten som er blevet fremsendt er et symbol på det fælles mål.

Tusind tak for buketten til Hanne-Eva, den varmer på mange måder, og samtidig herfra skal også lyde et stort og velment Godt Nytår til alle danske ishockeyfans der i disse tider viser en helt fantastisk og uvurderlig opbakning til Jeres hjertehold og sport - uanset farven på trøjen...

Godt Nytår.


Bjørn Uldall indstiller karrieren TO KAMPE MELLEM HERNING OG ODENSE er aflyst på grund af Covid19