Landskampspausen er forbi, og Metal Ligaen går nu ind i sin afgørende fase. Tirsdag kører Blue Fox til Aalborg, hvor topholdet fra Aalborg Pirates tager imod. Face off er kl. 19.00.

En pause på små to uger er forbi, og vi har nu et grundspil der skal afgøres, efterfulgt af et totalt åbent play off. Blue Fox ligger ud lige på og hårdt, med en udekamp mod topholdet fra Aalborg. Blue Fox sluttede godt af inden pausen med en sejr på 3-2 hjemme over SønderjyskE. En sejr der sendte Blue Fox alene på andenpladsen, og samtidig sikrede at holdet vil slutte grundspillet bedre end SønderjyskE indbyrdes. Dog var spillet op til pausen ikke specielt prangende, og sejren over SønderjyskE kan man absolut heller ikke være utilfreds med. I store perioder var Blue Fox presset, og specielt i egen zone oplevede man problemer. Holdet blev også ramt på bredden i de sidste par kampe, da både Brodie Dupont, Sean Flanagan og Joachim Linnet alle sad udenfor. Vi må håbe at pausen har været god ved Blue Fox, og et en eller to af dem igen er at finde i opstillingen.

Aalborg på udebane er ikke nogen nem opgave. Det behøver man ikke have en uddannelse inden for raketvidenskab til at vide. Blue Fox skal virkelig have fart i skøjterne og fysik i nærkampene. Der skal leveres over hele linjen, hvis der skal point med hjem. Lige efter en pause er det også utrolig afgørende, hvem som kommer bedst ud af starthullerne. Indbyrdes er Aalborg bedst, med to sejre i ordinær tid, mens Blue Fox har vundet en i overtid og en i straffeslag. Det giver en indbyrdes pointstilling der hedder 8-4. MEN, kalder vi det for play off, så er der ikke noget der hedder point. Så hedder det sejr, eller nederlag, og nej, der er ikke straffeslagsafgørelser i play off. Men så kalder vi den sejr for en sejr i overtid også. Så står den faktisk 2-2 indbyrdes. Så det er en vigtig kamp. Lige nu og her er den nok mest vigtig for Blue Fox, i hvert fald hvis vi kigger på tabellen, men på det mentale plan, så er den mindst lige så vigtig for Aalborg. Både nu og her, men også fremadrettet.

Aalborg har så godt som vundet grundspillet, så for dem handler det om at holde momentum, og bygge på. Det har de dog haft en smule svært ved. De har stadig et overbevisende forspring, men de har altså været noget mere svingende i de sidste par uger. Det der med at blive med at levere på topniveau, når man ikke rigtig har noget at spille for her og nu, det er slet ikke så nemt, og det har Aalborg også måtte indse. I en sæson med masser af opture, og et skræmmende topniveau, så kom sæsonens klart største skuffelse lige inden pausen. Hjemme i et udsolgt Bentax isarena, måtte man se Final4-festen fuse ud, da ærkerivalen fra Frederikshavn vandt semifinalen, og dagen efter også tog trofæet. Uden tvivl en kæmpe skuffelse hos alle i Aalborg, og noget som man nok meget gerne vil glemme hurtigst muligt.

Der venter et topbrag tirsdag, hvor specielt Blue Fox kæmper for vigtige point, mens Aalborg nok mere kæmper for at genvinde noget momentum. Blue Fox Support sender igen, igen, igen en bus afsted. Læs mere om turen på deres facebookside.

Byens rødder – Midtjysk vilje. Rigtig god kamp til alle.


Aalborg besejrede Herning 5-4 i en hektisk affære METAL LIGA IGEN! Herning Blue Fox