FØRST TIL MØLLE – Du kan lave din kampbillet til kampen på tirsdag NU!

Yderligere restriktioner trådte i kraft i lørdags, og gældende for den næste kamp er, at vi kun må lukke 375 tilskuere ind – resten op til de tilladte 500 personer i alt er spillere, frivillig og andet nødvendigt personel.

Det betyder desværre også, at vi ikke kan tilbyde alle sæsonkortholdere og sponsorer adgang til kampen. Derfor laver vi et først til mølle system, hvor du kan sikre den plads dit abonnement hører til – så længe der er mulighed indenfor de 375 tilskuere.

VIGTIGT – SÅDAN GØR DU
For at blive én af dem med adgang til kampen på tirsdag mod Frederikshavn Whitehawks kræver det, at du logger ind med din bruger på https://shop.bluefox.dk
Her skal du gå ind på mine billetter, og lave de pladser om til billetter, som du ønsker. Du kan med andre ord KUN komme ind med den billet og ikke dit sæsonkort. Når der ikke længere kan laves om til billetter skyldes det, at der desværre ikke er flere pladser.

Dette er den eneste måde at sikre adgang på, og der er kun et begrænset antal billetter, så skynd dig til tasterne, det er først til mølle. Vi appellerer naturligvis til, at du kun henter billet til kampen hvis du rent faktisk også kommer.

DANSK METAL MEDLEMMER
Der er også afsat en pulje af billetter til Dansk Metal medlemmer. De billetter kan trækkes indtil mandag kl. 12.00. Herefter frigives eventuelle resterende billetter over i puljen til sæsonkortholdere.

Kvik Hockey Arena er til kampen lavet om til 2 zoner igen, så derfor benyttes indgang 1 til indgang ligesom der vil være åbnet for cafeteriaet og puck-baren.

 


På jagt efter den første sejr 6-2 over Herning: Rungsted sprudlede i anden periode i Bitcoin Arena