Søndag skal Blue Fox på tur til Hørsholm skøjtehal, hvor Rungsted Seier Capital er modstanderen.

Det bliver uden tvivl en svær kamp, da mestrene har fået en, for dem, usædvanlig dårlig start på sæsonen. Derfor vil ”Capitalerne” formegentligt komme med 110 km/t fra start, og forsøge at blæse Blue Fox ud over Øresund.

Derfor venter en helt ny opgave, ovenpå den flotte sejr fredag aften mod Sønderjyske, en kamp hvor hele holdet med succes spillede det ishockey, som trænerteamet arbejder hen imod.

Men cheftræner Pekka Tirkkonen ved at der skal arbejdes med tingene hele tiden, og hvor holdet skal have fokus henne søndag eftermiddag:

”Vi glæder os til udfordringen mod sidste års danske mestre, som vil være en rigtig god test for os på nuværende tidspunkt. Vi vil være godt forberedt med en koncentreret indsats hvor fokus skal være på os selv. Vi vil stå stærkt i alle 3 zoner og med en stærk og solid defensiv vil vi også kunne generere mål skabene chancer med kvalitet i afslutningerne”, afslutter Pekka.

Oscar Drugge er ude af kampen og Frederik Brændgaard var syg til lørdagens træning, så vi må se om han når at blive rask til kampen søndag.

Husk at du kan se kampen live på Tv2Play fra klokken 17.10 med kampstart klokken 17.15.


Emil Kruse ustoppelig i Herning-målet Herning udspillede Sønderjyske i 7-0-sejr