Mandag aften venter en svær udekamp i Frederikshavn, hvor Blue Fox skal forsøge at forsvare andenpladsen i Metalligaen.

Det bliver mod et White Hawks-hold som viste skræmmende effektivitet mod Sønderjyske i fredags. Her vandt de 4-1 efter en stærk anden periode og dermed er nordjyderne kun 1 point efter byens rødder i tabellen, dog for én kamp mere.

Under torsdagens hjemmekamp i Herning, lod spillerne sig rive med at Herlevs spil, i stedet for at følge oplægget til kampen.

Og det kostede bagude, hvor 6 mål i mod ikke må gentage sig mandag aften mod ligaens bedste forsvar, som lukker under 2 mål ind i gennemsnit per kamp.

“Vi skal have fuld fokus på os selv og holde os til vores egen game plan, og ikke lade os spille på Frederikshavns præmisser”, udtaler Martin Struzinzki, som fortsætter:

”De har mange dygtige offensive kvaliteter og et stærkt forsvar. Så det handler om at vi ud fra en stærk defensiv ikke giver dem unødvendige chancer, samt ikke mindst være effektive og kyniske når muligheden opstår.”

”Vi tager nordpå med selvtillid og ser frem til et intens og spændende topopgør”, slutter sportschefen.

Alle mand var med til søndagens træning, og der er kampstart mandag klokken 19.00 i Frederikshavn eller på TV2Play.


Dårlig start kostede Herning dyrt 13 mål og højdramatik i Herning - 7-6 til hjemmeholdet