Der venter en spændende kamp mellem Blue Fox og Herlev Eagles – En kamp, hvor Blue Fox har revanche til gode, da det lykkedes Herlev at få alle 3 point sidste gang holdene mødtes på Kvik Hockey Arena.

Herlev kommer til kampen med 3 sejre i træk i Metal Ligaen mod henholdsvis Rødovre, Odense og Rungsted.

Herlev er på en øjeblikkelig 6. plads i Metal Ligaen, og har løftet sit niveau gennem hele sæsonen.

Læg især mærke til kæden bestående af Asperup, Jönsson og Lindqvist Hansen, men også Victor Cubars og målmand Lukas Horak har været store profiler for Herlev i denne sæson.

Blue Fox vandt i tirsdags mod Esbjerg Energy på udebane med 4-1, og Mac Carruth har holdt nullet de seneste 2 hjemmekampe, så der er lagt op til en spændende og vigtig kamp søndag eftermiddag.

Blue Fox er uden Gordon Ballhorn til kampen, som fortsat har karantæne fra kampen mod Rungsted.

Senest i Esbjerg manglede Simon Schleicher og Mathias Bau Hansen, som er begyndt at træne med holdet igen, og måske begynder at nærme sig et comeback.

Pucken smides kl. 15.00, men hvis du vil være sikker på en billet til kampen, så køb allerede nu via billetshoppen.

Der er gratis adgang til Sektion 18 for børn til og med 15 år.

Victor er klar til at få besøg igen, og har traditionen tro lavet popcorn til alle!


Highlights Blue Fox - Herlev Eagles Blue Fox profiler skriver ny kontrakt med blårævene