Herning IK stiftet: 5. Februar 1947.
Debut i den bedste række: 1967/68.
Blue Fox Herning A/S startede som professionel overbygning af HIK: 1. oktober 1998.

Guld: 1973, 1977, 1987, 1991, 1992, 1994, 1995, 1997, 1998, 2001, 2003, 2005, 2007, 2008, 2011 & 2012
Sølv: 1975, 1985, 1990, 1993, 2000, 2009, 2014, 2016, 2018 & 2023
Bronze: 1974, 1981, 1989, 1996, 2002, 2006 og 2010

Pokalmestre: 1991, 1994, 1996, 1998, 2012, 2014, 2015 & 2023

Der var allerede efter anden verdenskrig, så småt ved at opstå interesse for skøjteløb i Herning, og der blev der taget en afgørende kontakt til datidens største aktør på skøjteløbermarkedet Silkeborg. Her var der blandt andet en elektriker ved navn Kai Lassen, som også var med til at grundlægge DIU (Danmarks ishockey union). Det var primært Kai Lassen og fotograf Hugo E. Madsen, samt en meget stor flok entusiaster der var initiativtagere til at ishockeyen i Herning tog sin begyndelse.

Den officielle dato var 5. februar 1947, men inden da havde der været en del benarbejde for at få initiativet op og stå. Hugo E. Madsen var for øvrigt klubbens første formand i perioden 1947-1968.

I starten foregik sporten på diverse søer og pladser rundt omkring i Herning og omegn. Blandt andet Markedspladsen og teglværksgraven på Ringkøbingvej er blevet brugt. Men da man dengang var afhængig af frost, for at kunne spille det livlige spil, var det mange gange man måtte aflyse kampene kort før de skulle starte, da vejret slog om i tø. Så i de først 2 årtier foregik ishockey i Herning som en sport, man ikke rigtigt vidste om der var der, den søndag man havde sat næsen op efter.

Men i 1965/66 skete der noget epokegørende i Herning. Herning hallerne voksede, og det blev blandt andet til den hal E som vi kender i dag. Den var stor nok til at huse en hel skøjtebane, og klubben havde hermed fået de faciliteter de havde drømt om længe.

Træningen kunne nu sættes i system, og der kunne etableres en ungdomsafdeling, så man kunne begynde at rekruttere unge mennesker til sporten. Det medførte en del år, hvor ishockeyen i Herning virkeligt oplevede sin anden ungdom, med fremskridt alle steder.

Der kom endda professionelle udenlandske aktører ind over sporten. Og en af disse, Greg Wentz, var en af de store årsager til, at klubben kunne hjemføre sit første danske mesterskab i sæsonen 1972/73. Fra den sæson huskes især kæden fra Fredhøj, bestående af blandt andre Frits Nielsen og Peter Degn. Spillernes bonus for mesterskabet, var i øvrigt en rejse med konen/kæresten til Mallorca!

I perioden efter guldsæsonen 72/73 mistede holdet mange af sine bærende og lovende kræfter. Blandt andet blev en enkelt opkøbt af en anden dansk klub, hvilket var sjældent på den tid. Økonomien kom også mere og mere til at spille en rolle i ishockey, og da Herning IK fra starten af har været foregangsmænd på det punkt, fik de også et lille forspring i forhold til de andre klubber. Dette resulterede i klubbens andet mesterskab, som blev spillet i hus, med hele TO udlændinge på holdet, hvilket gav debat i hockey-kredse dengang. Hvor gik grænsen for hvor mange der måtte være på holdet osv., og den debat kører stadig den dag i dag.

En anden historisk begivenhed i herningensisk ishockey, var i slutningen af 70’erne, hvor Midtbank forærede klubben en gammel bankbus, som kunne bruges som spillerbus. Den dag i dag, har klubben selv deres busser, som bliver vedligeholdt af et bushold, bestående af mekanikere som frivilligt bruger deres tid på dette. Ganske unikt for en professionel dansk ishockeyklub.

Efter nogle år i landets næstbedste række i starten af 80’erne, kom en ny og ung træner til klubben. Det startede Frits Nielsen-epoken i Herning IK. En mand som var med til at starte den nyere ishockey histories storhedstid i Herning. Holdet ramte den bedste liga i 1984/85, hvor 1. division, som det dengang hed, var en tilmeldingsturnering.

Han brugte de første sæsoner til at bygge et slagkraftigt hold op, som allerede i sæsonen 1986/87 vandt klubbens 3. danske mesterskab. På holdet var også en ældre finne, ved navn Seppo Repo, som mange år efter stadigt huskes af mange i Herning.

I disse år kæmpede klubben også en stor kamp udenfor isen. Kampen var med Herning hallerne om brugen af messecentrets hal E som skøjtebane. Hallerne havde vokset sig større og større, og brugte hallen til flere og flere messer. Dette var ikke holdbart i længden, da klubben i den tid der var messer, var nødsaget til at bruge baner andre steder i landet. Og det kom så vidt, at Herning hallerne besluttede at der ikke skulle spilles ishockey i hallerne mere, og derfor tilbød de HIK 10 millioner i rente og afdragsfrit lån, til at finde en løsning selv. Hermed blev det besluttet at flytte ishockeyen til Holing, hvor det har hjemme den dag i dag.

Opgradering af isstadion part 1+2

Efter hallens indvielse i 1988, blev det for trange kår lige efter årtusindeskiftet, og det var derfor en stor befrielse da man kunne indvi hal 2 i 2004, hvilket inkluderede nogle tiltrængte ekstra omklædningsrum.

I 2018 blev komplekset omkring hal 1 renoveret for over 60 millioner kroner, så ikke meget ligner det oprindelige isstadion fra 1988. Især er der brugt mange ressourcer på nye omklædningsrum og en kæmpe foyer med den unikke Puck bar som centrum, og fanklubbens lokaler i den sydlige del af området.

I samme ombæring indviedes en ny erhvervslounge - Pagh Loungen - i supermoderne lokaler, hvor der er en hyggelig atmosfære og plads til 358 spisende gæster. Det gamle erhvervslokale skiftede til en vaskeægte Bones restaurant, mens der i 2019 blev etableret The Ice Box med plads til 16 spisende gæster.

Da klubben nåede sæsonen 1988/89, havde Frits problemer med at finde den rette udlænding til holdet. Han havde dog en universitetsspiller på hånden, men han havde ikke andet end et godt ord fra en trænerkollega at bedømme denne spiller på. Men Frits og klubben tog chancen, og dermed blev et historisk skridt taget i Herning Ishockey Klub, for den spiller var: Todd Bjorkstrand.

Frits og Todd kørte parløb, sammen med flere rigtigt gode spillere, igennem 7 sæsoner, hvor det blev til intet mindre end 4 danske mesterskaber. Undervejs fik de følgeskab af den spiller som blev kaldt Todds tvilling af flere både i og udenfor klubben, nemlig Petri Skriko.

Frits sagde farvel til trænerjobbet i 1996, og derfor skulle klubben på ny jagt efter en træner. Det blev den tidligere guldvinder Seppo Repo som tog over i de følgende 3 sæsoner, som gav 2 guldmedaljer.

Herefter tog Petri Skriko over som træner i klubben. Lidt af et sats fra klubbens side, da Petri ingen træner erfaring havde overhovedet. I de to sæsoner Petri trænede holdet, gav det en guldmedalje, så det store sats gav bonus for klubben.

Et andet historisk øjeblik i sæsonen 2000/01 var da Todd Björkstrand den 8. marts scorede sit mål nummer 600 i den danske liga. Imponerende rekord, som står den dag i dag.

I 2021 er endnu af klubbens store finske spillere at finde på trænerbænken, da Pekka Tirkkonen er at finde som øverste chef i boksen.

I starten af 90’erne, havde klubben fået kontakt til en polsk træner, Adam Wozninski, som de hentede til Danmark, for at han skulle tilføre klubben lidt professionalisme til både førsteholdet, men så sandelig også længere nede i rækkerne.

Adam Wozninski var en klubmand ud over det sædvanlige, og så har han en bemærkelsesværdig evne til at huske statistiker og tal, som ingen anden. Han har gennem årene været manden i boksen som assistent træner for både Frits, Seppo, Petri og Todd Björkstrand. Adam blev æresmedlem i HIK i 2019, og er stadigt en mand der også står stor respekt omkring i klubben.

I sæsonen 2002/03 var det så tid til at Todd Björkstrand ville stoppe som spiller på topplan. Han havde gennem sin tid i dansk ishockey slået den ene rekord efter den anden, både nationalt og i klubben, og nu ville han kaste sig over trænergerningen. Og han har som træner videreført den professionelle indstilling til sporten, som han i høj grad besad på banen. I de 10 sæsoner han til nu har været træner, er det blevet til 6 guld, 1 sølv og 2 bronzemedaljer, hvilket indikerer at han fortsætter stimen fra sin tid som spiller.

I 1998 blev det professionelle selskab Blue Fox Herning A/S stiftet, hvilket er en fortsættelse af den tråd Herning IK har haft siden klubbens start, med at drive klubben på mest optimale måde, med flest mulige midler til rådighed. Så siden sæsonen 1998/1999, har klubbens førstehold båret navnet Blue Fox og amatørafdelingen, som stadig ejer mange aktier i selskabet Blue Fox Herning A/S, har videreført navnet Herning Ishockey Klub(HIK). Holdet Blue Fox består i dag næsten udelukkende af professionelle spillere.

Herning Ishockey Klub fyldte 60 år i sæsonen 2006/07. Der er sket en kæmpe udvikling i klubben igennem alle disse år. Det er sket, takket være mennesker, som ikke har været bange for at tage chancer, eller gå mod strømmen, for at fremme herningensisk og dansk ishockey.

I dag, ligesom gennem alle årene, er mange af klubbens tidligere spillere en del af miljøet i Herning Ishockey Klub og Blue Fox. Som hjælpere, trænere og holdledere tager de aktivt del i arbejdet med at drive en klub og en forretning. Dette kendetegner ånden og sjælen i klubben, som startede med de første spæde skøjtetag på søerne i Midtjylland, i 1940’erne. Det er det, der har gjort Herning Ishockey Klub og Blue Fox til byens flagskib.

Det nye årtusinde

Der er siden 2010 sket en større udjævning af niveauet i den bedste danske liga, hovedsageligt takket være lønloftet som alle klubber har aftalt internt. Dette har så medført, at flere hold har kunnet tage kampen op med Blue Fox på tronen som landets førende klub. Samtidig har nye og større haller haft en positiv effekt for flere klubber, men også enkelte investorer har kunnet rykke ved magtbalancen grundet ligaens forholdsvis beskedne budgetter.

Perioden har for Blue Fox været en omskiftelig periode, med stor udskiftning i truppen og på trænerbænken. Linus Fagemo, Mario Simioni, Petri Skriko og Ben Cooper har forsøgt at få Blue Fox tilbage som det absolutte tophold, uden det endnu er lykkedes.

Sidste mesterskab ligger tilbage til 2012, dog i alle år med Blue Fox som en af forhåndsfavoritterne når sæsonen startede.

1947 – 1959 Hugo E Madsen
1959 – 1968 Kai Lassen
1968 – 1972 Poul Helbo
1972 – 1979 Torkild Jørgensen
1979 – 1983 Preben Juel
1983 – 1988 Torkild Jørgensen
1988 – 1998 Knud Troelsen
1998 – 2005 Leif Jensen
2005 – 2009 Bjarne Skov
2009 – 2019 Michael Mølgaard
2019 – 2022 Per John Knudsen
2022 – 20xx Flemming Hussak

1998 – 2003 Knud Troelsen
2003 – 2007 Jørgen Mørup
2007 – 2009 Henrik Lysgaard
2009 – 20xx Claus Sørensen

Hugo E Madsen (1972)
Kai Lassen (1987)
Torkild Jørgensen (1987)
Regnar Dalsgaard (1987)
Ib Frost Mortensen (1987)
Knud Breum Eriksen (1987)
Askar Kragh (1990)
Frede Jensen (1997)
Benny Skov (2004)
Knud B. Troelsen (2004)
Leif Jensen (2005)
Jan Therkildsen (2006)
Peter Degn (2007)
Erik Bjelbæk (2008)
Villy Mølgaard (2012)
Jørgen Mørup (2018)
Pagh Mørup (2018)
Adam Wozninski (2019)
Michael Mølgaard (2019)
Kent Andersen (2022)
Poul Lundorff (2022)
Frits Nielsen (2022)
Frans Nielsen (2022)
Lars Pagh (2024)

Læs artikel om æresmedlemmerne lige her

1998 – 2000 Lars Pyndt
2000 – 2002 Lars Krarup
2002 – 2006 Ulrik Larsen
2006 – 2007 Peter Pallishøj
2008 – 2008 Flemming Langbo
2009 – 2009 Jakob Grønnemark
2009 – 2013 Cliff Skov Olesen/Poul Schmøkel (direktion)
2013 – 20xx Torben Skovsgaard

Kilder: “Slips og guldpokal”, Askar Kragh, Kenneth Olesen med flere.