Herning Blue Fox og SønderjyskE møder hinanden i semifinalerne i en bedst af syv duel, og Blårævene har hjemmebanefordelen, hvilket betyder at første faceoff til den serie tages i aften i Herning på Kvik Hockey Arena.

Og med ishockeybrillerne på, så er det jo en helt fantastisk serie først og fremmest mellem 2 af de mest formstærke mandskaber op til slutspillet. Men mest af alt, så er det en genåbning af de mange rivaliserende kampe op gennem 00’erne, hvor Herning og SønderjyskE mere eller mindre delte alle mesterskaberne mellem sig.

Ét af de to mandskaber kommer da også til at stå med chancen, for at kunne spille sig til et tiltrængt mesterskab, men det kræver først og fremmest 4 sejre for at avancere til finalen. Første mulighed for en af de 4 sejre kommer i aften, hvor der allerede nu meldes om stort tryk på billetsalget. Der er blevet åbnet flere ekstra sektioner, og der blev i går aftes også frigivet billetter fra de Unlimited abonnenter, som desværre ikke kommer til kampen i aften.

Så skynd dig at kigge ind på bluefox.dk og find DIN plads på lægterne, så Byens Rødder kan blive sunget og heppet over isen til den forhåbentligt bedst tænkelige start på semifinalerne.

IT’S HOCKEYTIME…


Interview Thomas Lillie Har børn stadig fri entre til semifinalerne