Der er ikke den store grund til at bruge ret meget tid på seneste hjemmekamp. Blue Fox ramte ikke dagen, og gav Rungsted alt for meget tid og plads. Rungsted er et godt hold, og der er absolut ikke nogen grund til at hjælpe dem på vej. Det gælder selvfølgelig også de øvrige aktører på isen, at de ikke behøver at hjælpe dem, så vi at Rungsted har husket deres stave, så de ikke behøver score med andet.
Torsdag stod det pludselig klart at Blue Fox alligevel skulle i kamp fredag. Nordjylland blev lukket op, og Blue Fox kunne derfor godt køre til Frederikshavn. En trup stadig uden de fem spillere som potentielt kunne udgøre en helt førstekæde var stadig ikke med, men ligesom i Vojens så leverede Blue Fox en god stabil omgang udebane-ishockey. Det var ikke meget Frederikshavn fik lov til at komme frem til, og det var rigtig godt at se hvordan holdet rejste sig så hurtigt, og genfandt koncentrationen. De mange afbud har betydet nye kædesammensætninger, og det ser ud til at trioen bestående af Brodie Dupont, Markus Jensen og Mathias Bau er kommet for at blive. Det er dem der er vores klart farligste kæde for tiden.
Hvad angår alle de skadet spillere, så kan vi stadig kun afvente. Efter fredagens kamp udløb karantænen til Mark MacMillan. Desværre blev han skadet i kampen mod Aalborg, hvor han også fik tildelt sin karantæne, og han har været ukampdygtig lige siden. Ventetiden er hård, men for hver dag der går, må diverse comebacks komme tættere på.
Rungsted fortsatte deres stime af sejre, da de fredag mødte Rødovre. Her blev det til en sejr på 4-3 over rivalerne fra Rødovre. Det var et Rungsted mandskab med lidt flere afbud end i kampen i tirsdags i Herning. Om det var det der spillede ind vides ikke, men Rungsted spillede på et langt lavere niveau, i hvert fald i første periode. Det blev noget bedre i anden periode, hvor det kun var manglende skarphed der gjorde at de ikke lukkede kampen. Den skarphed de havde mod Blue Fox, havde de absolut ikke fredag. Men de vandt alligevel, og det er netop det et tophold gør. Med sejren udbyggede Rungsted deres føring i toppen, og de er nu oppe på seks sejre i træk.
Deres svenske stjerne Mathias Persson viste i flere omgange hvilken fantastisk spiller han er. Han er hurtig, han dækker sin puck eminent, og så er han teknisk fremragende. Han boldrede sig virkelig, og satte en stor fed streg under, at han er en af ligaens helt store profiler.
Final4 kampløbet er afgjort, og nu handler det udelukkende om grundspillet, og kampen om placeringerne helt frem til februar. Men søndag er det på ingen måde noget der skal fylde. Der er lang tid til februar, og der er masser af point at spille om. Søndag gælder det kun om en ting, nemlig revanche. Det kan godt være at Rungsted er tophold, og at de er i god form. Men ingen gæster Kvik Hockey Arena og vinder 5-1, uden at det lagre sig i baghovedet.
Byens rødder – Midtjysk vilje. Rigtig god kamp til alle