Det blev lige ved og næsten for Blue Fox i kampen mod Frederikshavn mandag, hvor de, på trods af overtag i spil og chancer gennem det meste af kampen, endte med et 3-1 nederlag til White Hawks.

Derfor er det med garanti et tændt hjemmehold, der venter gæsterne fra Esbjerg Energy, som har haft det svært efter landsholdspausen.

Her er de løbet ind i 3 nederlag til Rødovre, Odense og Herlev - Allesammen hold der ligger under Esbjerg i tabellen, og specielt de 2 sidste kan nu se en reel mulighed for at overhale sydvestjyderne i tabellen.

Derfor vil Energy med sikkerhed være desperate for en sejr i Herning fredag aften, så Blue Fox spillerne skal spille op til deres bedste, for at forsvare placeringen.

“Esbjerg er et rigtigt skøjtestærkt, offensivt hold som har evnen til at skabe mange målchancer. Så det er vigtigt at vi spiller kompakt, vinder vores nærkampe og står stærkt i defensiven”, udtaler Mathias Bau Hansen forud for kampen.

”Vi ved at når vi spiller vores eget spil med tålmodighed, skaber vi også selv mange målchancer. Vi spiller næsten altid tætte kampe mod Esbjerg, så det kræver en koncentreret og en hårdt arbejdende indsats fra vores side hvis vil vinde kampen.

Vi glæder os meget til udfordringen og håber på stor opbakning på vores fantastiske hjemmebane fredag aften”, slutter den sympatiske forward af.

Daniel K. Nielsen har været syg i denne uge og Mathias Bau, som udgik i kampen i Frederikshavn, bliver vurderet om han er klar til kamp efter fredagens træning.

Der er kampstart fredag klokken 19.30 på Kvik Hockey Arena, så der er lagt op til et fredagsbrag på Kvik Hockey Arena. Billetter til kampen kan købes her.

Kom i god tid og husk Coronapasset!

Læs kampprogrammet herunder.


Highlights Blue Fox - Esbjerg Energy VIDEO: Højdepunkter fra Frederikshavn-Herning