Kampen bliver den første af de sidste kampe i grundspillet. Helt præcis mangler blårævene 6 kampe i grundspillet inklusiv den i aften, 4 af dem kan opleves i rævenes egen hule i Herning.
Stillingen er fortsat supertæt, og udover vigtigheden ift. topplaceringerne og de bedste seedninger ind til slutspillet, så er kampen også den eneste kamp til at få formen pudset af inden det i den kommende weekend går løs med Metal Final4 i Aalborg.
Ens for både Herning og Rungsted er, at begge mandskaber har været præget af en skadesplaget sæson, som i den grad har gjort det sværere at hive sejrene i hus end hvad godt var. Kontinuiteten er først og fremmest den der lider størst pres, når overskrifterne i teknikrummet før kampene først og fremmest er nye kæder og mange minutter på isen.
Dog lysner det både for Rungsted og Herning, hvoraf vi hos Herning Blue Fox efterhånden kun kan finde Miska Humaloja på skadeslisten.
Tirsdag aften bliver Kvik Hockey Arena stedet, hvor du finder alt hvad en vinterferie skal byde på af fart, spænding og masser af action. Så få bestilt billetterne nu. Hvis du skal købe en siddeplads skal du skynde dig, mens der fortsat er god plads i sektion 18 ståpladstribunen, hvor der er gratis adgang for børn.