Og på trods af, at nogen måske havde forventet mere efter de flotte resultater i træningskampene, så er der ingen panik at spore hos Martin Struzinzki inden fredagens kamp i Rødovre Skøjte Arena:
”Efter en hæsblæsende sæsonpremiere mod Aalborg er vi endnu bedre forberedt til næste opgave mod Rødovre.
Med få træningskampe uden intensitet og fart ved vi nu hvad det kræves for at vinde og har arbejdet hårdt i denne uge på at få implementeret spilsystemer i kæderne”.
Men selvom mange fans tænker at kampen i Rødovre burde give en sejr, så får dette ikke sportschefen til at forvente et Blue Fox hold på autopilot.
”Vi ved at Rødovre er et svært sted at spille, men håber at første kamp på udebane vil løsne lidt mere op og med muligheder for at skabe flere målchancer og spille mere kompakt i egen zone. Vi har behov for flere kampe med samme intensitet som hold og ser frem til udfordringen mod et skøjtestærkt Rødovre hold”, slutter Martin.
Truppen er pt. uden Chris Clapperton og Kristian Jensen, men ellers er alle mand friske og klar til kampstart klokken 18.00 – Husk at du kan streame kampen på TV2play.