Og selvom mange fans, som de selvfølgelig har al mulig ret til, ser dommerne som afgørende faktorer på kritiske tidspunkter i de sidste par kampe, så er det faktum at Blue Fox skal fokusere på ting som de selv er herre over.
Disciplinen skal strammes op, og frustrationerne gemmes væk til træningslokalet, så alle mand kan fokusere på at vinde kampene.
Så må andre udefrakommende faktorer være totalt underordnet, da slutspillet er forude, og der derfor skal tankes god energi inden det går løs om godt et par ugers tid.
“Vi er opsatte på at komme tilbage på sporet igen med en sejr, og sikre så god en spillemæssig form som muligt inden slutspillet”, udtaler Martin Struzinski til redaktionen fredag eftermiddag.
”Esbjerg kommer med et stærkt hold som er dygtige ved indgangen til offensiv zone, og som oftest generere målchancer.
Vi ønsker at spille så meget 5 mod 5 som muligt og har fokus på spillet foran de 2 mål samt en bedre disciplin”, slutter sportschefen af.
Blue Fox er fortsat uden Joachim Linnet og Mads Christensen, men begge træner så småt med.
Der er kampstart lørdag klokken 19.00 på Kvik Hockey Arena, og billetter til kampen kan købes her.