Dan Maggio har spillet sin sidste kamp for Herning Blue Fox, det står nu klart efter at canadieren er kommet til enighed med Herning Blue Fox, om at få ophævet sin kontrakt. At samarbejdet afbrydes nu er ganske udramatisk, og sker på baggrund af personlige årsager, der har fået Dan til at bede om, at blive løst af sine forpligtelser i det midtjyske. Den 28-årige canadier nåede at spille 11 kampe for blårævene med et enkelt point til følge.

I kølvandet på at Dan Maggio efterlader sig et hul i Blue Fox truppen, kan den sportslige ledelse allerede nu løfte sløret for at afløseren er fundet, og at der venter hockeypublikummet en rigtig stærk nyhed. Mere om det når Blue Fox i samarbejde med Mediehuset Herning Folkeblad offentliggør det meget snart…


Bundsolid canadisk profil til Herning Blue Fox Fri entré til venskabskamp mod U20 landsholdet