Tirsdag aften og efter næsten 14 dage uden ishockey på Kvik Hockey Arena er der igen fart, spænding og masser af action i det midtjyske.

Modstanderen er Rungsted Seier Capital, en modstander som Herning Blue Fox i indeværende sæson har slået 2 gange og tabt en enkelt gang til. Nordsjællænderne har haft en lidt træg start på sæsonen, men over de seneste 11 kampe har de altså i den grad vist styrke og stabilitet med kun to nederlag – og den ene blot på et enkelt mål ude mod SønderjyskE og senest måtte de så i en back 2 back serie strække våben mod Aalborg Pirates – et opgør hvor de vandt det første slag.

Det er altså derfor endnu en gang en kamp, hvor Herning Blue Fox skal levere det bedste de har lært for at fastholde formen i den sidste del af grundspillet mod et hold som har været uhyre stabilt.

Siden Blårævene sidst spillede hjemme, har Byens rødder hjembragt Final4 trofæet, og kan nu igen med pokalmesterskabet i hus betræde egen is med eget publikum i ryggen. Lad os håbe at de hjemlige rammer, kan være med til at fortsætte Blue Fox’s statistik og samtidig være med til at sætte en stopper for Rungsteds stejle formkurve. Har du ikke allerede sikret dig en plads på lægterne, så få klikket ind på https://shop.bluefox.dk allerede nu, så du også kan være med når det igen går løs.

IT’S HOCKEYTIME!


Interview Derian Plouffe OPTAKT: SønderjyskE-Herning Blue Fox