Sidste runde i Metal Ligaens grundspil er spillet, og blårævene ender på en 2. plads blot 3 point efter ligaduksen fra Aalborg. Det betyder at Frederikshavn er modstanderen i kvartfinalen.

Og der er lagt op til et brag af en serie mod en modstander, som Blue Fox har ekstrem stor respekt for, og som man forventer kan blive uhyre tæt. Stillingen indbyrdes i denne sæson tegner 5-1 i kampe til Blue Fox, men flere af kampene har været tætte og med en af ligaens bedste målmænd gennem mange sæsoner hos Frederikshavn, så tegner der sig et billede af et fantastisk kvartfinale drama.

Første kamp spilles på fredag kl. 19.00 på Kvik Hockey Arena, hvor man hos Blue Fox allerede nu kan se stor interesse for at blive en del af Friday Night Hockey festen. Vi forventer en proppet arena med fans fra Herning og Frederikshavn, som vil give den alt på lægterne for hver deres hold. Det bliver intenst og slutspilsstemning når det er allerbedst - det er nu slaget om mesterskabet starter for alvor.

IT'S PLAYOFF TIME!!!

SE KVARTFINALE PROGRAMMET


HETAG HØJDEPUNKTER: MÅL OG REAKTIONER fra Herlev-Herning OPTAKT: Herlev Eagles-Herning Blue Fox