Der brød jubel ud i spillerbussen på vej hjem fra Continental Cup semifinalepuljen i den italienske by Cortina. Herning Blue Fox er i finalen med hjælp fra ungarnske Ferencvarosi.

Ungarernes overtidssejr og i øvrigt eneste sejr betød, at Herning Blue Fox med en sejr over selvsamme ungarnske hold og puljens tophold Katowice i søndagens sidste opgør, tog den sidste plads i Continental Cup finalen der spilles den 12.-14. januar 2024.

Herning Blue Fox kom med en rigtig god form fra Metal Ligaen, hvor man forinden afrejsen til Italien besejrede topholdet fra Aalborg Pirates - en sejr der kom lige efter en mindre landsholdspause. 

Alligevel blev den lange busrejse, de noget anderledes forhold og ikke mindst spændingen en udfordring for blårævene, som slukørede måtte entrere den europæiske turnering med et nederlag i den første kamp til netop værterne fra Cortina. 

Heldigvis løftede Blue Fox drengene sig i kamp nummer 2 med fantastisk opbakning fra Blue Fox Support, der var mødt talstærkt op i den olympiske skisportsby. Turneringen levede igen for Herningenserne, der nu vendte fokus mod polske Katowice. Kravet var en sejr for direkte avancement.

Og det opgør blev uden tvivl turneringens bedste kamp, hvor fysik, hårde tacklinger og en nærmest slutspilsagtig fornemmelse farvede Cortinas isstadion. Her hev Blue Fox en sejr hjem inde i overtiden, og netop denne søndag, blev overtiden i mere end 1 forstand midtjydernes vej til finalen. Ungarnske Ferencvarosi gjorde Herning Blue Fox kunststykket efter, en stor tak til de gæve ungarer er på sin plads - for Herning Blue Fox er NU i Continental Cup finalen...


Herning slog til i anden periode og tog sikker sejr i Herlev Continental Cup: Dårlig afslutning på anden periode blev kostbar for Blue Fox