Sikke en weekend, hvor der blev spillet med alle følelser uden på trøjen, for klubben, vores sponsorer og vores fantastiske supportere - alt kulminerende i en længe ventet pokal til Heden...
Byens Rødder skulle igennem hele registret i den netop overståede Metal Final4 turnering, som igen blev afholdt mesterligt af vores konkollegaer fra Aalborg Pirates. I en festlig ramme skulle Blue Fox helt ud i overtid i semifinalen mod et fantastisk spillende Odense mandskab inden man kunne se sig klar til finalen for andet år i streg.
Igen stod finalen mod værterne fra Aalborg Pirates - denne gang var det dog Blue Fox der var varmest på dagen, og efter 60 hæsblæsende minutter stod det klart, at klubbens 8. pokaltitel var i hus. Og det var en længe ventet titel, som kunne mærkes tydeligt hos alle i og omkring klubben. Tak for den massive blå-gule opbakning, den endte med at blive GULD værd...