Den årlige Knæk Cancer-kampagne har igen sat sine positive spor i dansk ishockey, og i år er vi i Herning Blue Fox igen klar til at bidrage til det gode formål. Metal Ligaen, som klubben er en del af, har samlet ind til Knæk Cancer i de seneste sæsoner og fortsætter sin stærke indsats i efteråret 2023. Igen i år vil man i samtlige arenaer rundt omkring i Danmark se klubberne, som står sammen om at kæmpe kampen mod én fjende - kræften.

Vi håber igen i år at alle vil være med til at løfte i samlet flok… spillerne, trænere, fans og sponsorer, så vi sammen kan bakke op omkring den vigtige kampagne og sammen med de andre klubber i Metal Ligaen indsamle en flot donation til Knæk Cancer.

I de seneste tre sæsoner har Metal Ligaen indsamlet næsten halvanden million kroner til Knæk Cancer, hvilket man fra Ligaens side er meget stolte af. Det viser at, selvom ishockeyen økonomisk ikke er den største branche i dansk erhvervsliv, så kan vi i fællesskab få tingene til at gå op i en højere enhed.  

Hos Herning Blue Fox vil man til kampen på søndag den 22. oktober kunne være med i en konkurrence hvor det indsamlede beløb ubeskåret vil gå til Knæk Cancer. Vinderne af konkurrencen, ville kunne se frem til at få fingre i en eller flere af seks  Match Worn spillertrøjer. Trøjerne overrækkes af spilleren selv efter kampen, man vil få et billede med truppen, SAMT mulighed for at få trøjen underskrevet af hele truppen. 

Vi håber på jeres opbakning og ikke kun for os som klub men for alle som kæmper et brag af en kamp i hverdagen… vi ses på søndag!


Tag familien med til efterårsferiens Grand Finale Blue Fox tog sejr nummer fem på stribe i Final4-nøglekamp