Sidste træningskamp for Herning Blue Fox inden det går løs med sæsonpremieren i Metal Ligaen 2022-23 er blevet rykket tilbage til oprindeligt tidspunkt fredag den 26. august.

Det betyder at blårævene igen drager til Esbjerg fredag den 26. august - spilletidspunktet er fortsat kl. 19.00, og hvis du ikke er en af dem der tager bilen for at se kampen live, så husk at alle træningskampene bliver live transmitteret på danskishockey.tv og du kan se dem ganske gratis. Normalt skal man betale for abonnement på danskishockey.tv, men til de kommende træningskampe er streamet fra Sportway på danskishockey.tv ganske gratis. Optagelserne bliver vist fra de AI-styrede kameraer der er sat op i alle de danske haller.

God fornøjelse med de mange spændende træningskampe der venter.


Sæsonens anden træningskamp står for døren Frederikshavn og Herning tester i morgen - spænding i nord