Efter en på mange måder mærkelig kamp fredag aften i Herlev, skal de to hold mødes 2 dage efter i Herning, hvor maskotten Victor søndag eftermiddag er i gavehumør.

Han vil stå klar i foyeren, hvor de første 200 børn der kommer i hallen til kampen, får en juleslikpose fra slikworld.dk.
Og Danmarks sejeste maskot er selvfølgelig også klar til at få taget lidt billeder sammen med alle børn!

Desuden vil der være åben i den nye Blue Fox merchandise shop, hvor du kan få inspiration til de sidste julegaver og en omgang lækre popcorn, som ligeledes er gratis for børn - og barnlige sjæle.

Husk også at der som altid er gratis adgang for børn til og med 15 år til vores hjemmekampe, så der er god mulighed for en hyggelig omgang søndags juleunderholdning.

Det var en forandret trup der stillede til start fredag aften i Herlev, hvor især back linjen var ung og urutineret. Men hele holdet fightede en vanvittig flot kamp som én enhed, hvor alle ofrede sig for, imod alle dagens udfordringer, at kunne hive den yderst velfortjente 5-4 sejr hjem.

Umiddelbart er det 3-måls skytten Phillip Marinaccio der stikker ud på kamprapporten, men hvor var det fantastisk at se både backs og angribere smide sig i skud fra de stærke Herlev backs.

Blue Fox' sportslige ledelse fortæller om den kommende kamp hjemme mod Herlev Eagles:
”Kampen søndag bliver nok meget lig den fredag aften, selvfølgelig afhængig af forløbet. Men tit er disse dobbeltopgør fyldt med stor intensitet, og forhåbentligt har vi fået lidt flere spillere klar, så vi selv kan bestemme vilkårene.

Også det faktum at det er på hjemmebane, så man ikke har den 3½ times bustur, gør lidt forskel når man er færre spillere. Og så tror jeg også at Phillip (Marinaccio red.) skal overveje at spille med samme stav som han spillede med fredag i Herlev”, siger sportschef Daniel Nyegaard med et smil på læben.

Der er kampstart søndag klokken 15.00 på Kvik Hockey Arena - Billetter kan købes her.


Highlights Blue Fox - Herlev Eagles HETAG HØJDEPUNKTER: SE MÅLENE fra Herlev-Herning