Gennem mange år er støtten der hvert år tilfalder Herning Ishockey Klub og Herning Blue Fox vokset støt. Det sker på baggrund af flere og flere der ønsker at støtte med hjertet hver gang de tanker benzin, får fyringsolie, naturgas, el og ikke mindst når de bruger mobiltelefonen. For alle disse muligheder og flere til finder du, når du aktivt vælger at bruge OK, og samtidig får lavet en aftale på, at der gennem dit forbrug også skal dryppe lidt af til Byens Rødder hos HIK og Blue Fox.
I år har OK valgt at tage pandemien i den anden hånd, og skrue op for støtten. De har toppet den normale sponsornormering, og smidt 30% oveni til alle. Så det var naturligvis en glædelig dag i går, da Peter Hangaard var forbi Kvik Hockey Arena med checken på lidt over 70.000 kroner til Blue Fox direktør Torben Skovsgaard der i anledningen repræsenterede både Herning Blue Fox og Herning Ishockey Klub.
Normalt plejer en så fornem støtte fra OK at blive overrakt på isen, så også I der jo rent faktisk bruger OK, og dermed er medvirkende til den flotte støtte kan se, at Jeres valg og dermed opbakning batter noget. Peter Hangaard fra OK glæder sig da også til fremadrettet at kunne stå på isstadion igen med fyldte tribuner og overrække støttechecken, det må imidlertid vente til næste sæson, men han sender følgende ord med det flotte beløb.
”Igen i år har det været fantastisk at se hvor flot et beløb Hernings ishockeyfans har kunnet samle ind. Vi ved, at mange klubber og foreninger er udfordret i den her særlige coronatid. Derfor har vi lagt 30% ekstra i sponsorstøtte på dette års afregning. Tak til alle jer, der har tanket og bruger vores ydelser – og bliv endelig ved, det kan mærkes i klubkassen”.