Herning Blue Fox har igen fået spillet sig i en favorabel position, hvor man har hele 3 matchpucke til at spille sig i finalen med en seriestilling på 3-1 i midtjysk favør.

Men trods Blårævene kun mangler 1 sejr til at spille sig i finalen om det danske mesterskab, så er der lang vej endnu. Som minimum i hvert fald de 60 minutters hockey der skal spilles før man enten går i overtid eller har en sejrherre, og det er altså vel at mærke i en serie der har været utroligt tæt i kampene.

For selvom der nu står 3-1 i kampe til grundspilsvinderne fra Herning Blue Fox, så har kampene afbilledet 2 mandskaber der er i slutspilsform, som har spillet flot og seværdigt hockey, naturligvis krydret med den velkendte slutspilsfysik, og ikke mindst de små intriger til den sorte bog, og afgørelserne er altså typisk først faldet i den allersidste halvdel af kampene.

Serien har alt, og i aften står det 5. slag i rævens egen hule på Kvik Hockey Arena. Blue Fox har hjemmebanerevanchen til gode, og med en stor opbakning i ryggen fra det midtjyske publikum, så skal Aalborg Pirates forhåbentligt blæses ud af banen og på ferie. Alternativet åbnes serien igen og sender semifinalen ud i kamp 6 i Aalborg på søndag.

Så kom ud og støt drengene, så vi kan sejre i fredagens hockeygyser, lukke serien og spille Herning Blue Fox videre til finalen og kampen om Danmarksmesterskabet 2025. Vi har brug for al den støtte og larm i kan lave, så vi kan sætte 2 fede streger under hvorfor Herning kaldes 7400 Hockey…

IT’S PLAYOFF TIME!


Interview Mathias Bau Hansen Månedens vConnect spiller