Odense Bulldogs har i den grad bidt sig fast i toppen igen i den danske Metal Liga, og har med uhyre stabilt niveau vist tænder og stor selvtillid frem mod det kommende slutspil. Fyns ishockeystolthed går uden tvivl efter det ædleste af metallerne, og må ligesom Blue Fox påtage sig en af favoritrollerne i kampen om det.
Det fynske hockeypublikum var ligesom det midtjyske ligeledes en del af Final4 festlighederne i Vojens i starten af januar, da begge hold havde kvalificeret sig. For fynboerne blev semifinalen dog allerede endestationen, så motivationen og ærgerrigheden må tørste efter det danske mesterskab.
Så om end vi kun skriver februar, og slutspillet fortsat ligger en lille måned forude, så bliver kampen en spændende indikation af de 2 holds umiddelbare interne formkurve. Så man kan vist roligt sige, at intensiteten ligesom er lagt som fundament for en fantastisk aften. Så kig forbi bluefox.dk og få købt din plads på lægterne, så du kan være med til at bære Byens Rødder hen over isen.
IT’S HOCKEYTIME!