Så har vi fået oprettet en parallel sæson, der kommer til at køre gennem tiden med Corona restriktioner. Alle der har et Unlimited Hockey Abonnement købt på https://shop.bluefox.dk/sæsonkort er som sagt sikret adgang til Blue Fox' hjemmekampe, og lige nu kan du se den plads du skal sidde på indtil restriktionerne ophæves, hvorefter du automatisk vil få den plads igen som du har bestilt oprindeligt.

Du skal bruge app'en
Du kan se dit sæsonkort i metalligaen app'en på din smartphone. Kortet ligger der allerede, dog kan det være nødvendigt at du lige logger ud og så ind igen før du kan se det opdaterede sæsonkort. På kortet skal du være meget opmærksom på, at der står Kvik Hockey Arena corona skabelon. Her skal du endvidere bide mærke i følgende:

Indgang: Hvilken indgang du skal gå til. Både indgang 1 og indgang 2 er skiltede herude og er separeret. Det er IKKE tilladt at gå ind i af en indgang hvor man ikke har plads, så kend info på indgangen inden du kommer til kampene på Kvik Hockey Arena.

Sektion: Den næste ting du skal bide mærke i er sektionen. Det er her du skal sidde, og da du efter indgang ret hurtigt skal være siddende på din plads er det også vigtigt, at du har orienteret dig om hvor du skal gå hen. Oversigtstegning for hallen er længere nede i nyheden.

Række og stol: Dette er det sidste du lige skal bide mærke i. Her er det måske vigtigst at bemærke, at nogle trappeopgange er blokeret med minebånd for at skabe en "lomme" mellem tilskuersektionerne. Disse må ikke brydes.

Jeg har ikke en smartphone og dermed ingen App
Skulle du ikke have mulighed for at få metalligaen app'en og ikke ønsker at investere i en smartphone lige nu, så foreslår vi, at i allierer jer med en der har en computer og en printer. Her kan du så logge ind på din bruger på https://shop.bluefox.dk og printe dit sæsonkort ud, så du i stedet kan medbringe den i papirform, så du kan blive scannet ind ved indgangen.

Ingen billet ingen indgang
Sørg nu for, at i inden i møder op til kampene har styr på app eller billet. Der er INGEN uden en scanbar billet eller QR kode der får adgang til Kvik Hockey Arena. Det er helt essentielt i forhold til smittesporing og overholdelse af de givne restriktioner.

 


Highlights Blue Fox - SønderjyskE Ventetiden er forbi – Metal Ligaen er tilbage