Herning Blue Fox spillede sig midt november videre til finalen i den europæiske ishockeyturnering Continental Cup. Nu er værten for finalen fundet og samtidig rykker den europæiske deltagelse også på Metal Liga programmet for blårævene.

I weekenden den 12.-14. januar 2024 går det løs mellem de 4 finale klubber, Nomad fra Kazakstan, GKS Katowice fra Polen, Cardiff Devils fra Wales og slutteligt midtjyllands ishockeystolthed Herning Blue Fox. Finaleturneringen der afvikles med 3 kampe for hvert hold på de 3 dage, kommer til at blive afviklet hos Cardiff Devils i Wales.

Det betyder samtidig et glædeligt gensyn for de mange walisiske fans, som fortsat kigger forbi Herning en gang i mellem, for at se deres tidligere målmandsidol Mac Carruth mellem stængerne. Denne gang bliver det dog i modstanderens rolle sammen med resten af det formstærke rævemandskab fra Herning.

Den europæiske deltagelse betyder samtidig, at man hos Herning Blue Fox har været nødt til at foretage nogle kampflytninger. Følgende er ændret i kampprogrammet:

Herning Blue Fox vs. Esbjerg Energy (tidligere dato torsdag den 11. januar)
Rykkes til onsdag den 3. januar kl. 19.00

Rungsted Seier Capital vs. Herning Blue Fox (tidligere dato søndag den 14. januar)
Rykkes til søndag den 28. januar kl. 16.00

SE HELE KAMPPROGRAMMET


Herning vandt i overtid i intenst topbrag Og Månedens Herning Malerservice Spiller blev...