Turneringen afvikles ligesom i semifinalerunden, hvilket vil sige som en gruppe turnering, hvor alle holdene møder hinanden en gang. Det samlede pointantal efter kampene vil være afgørende for de endelige slutplaceringer - ved pointlighed, så er den indbyrdes kamp afgørende for den endelige placering - hvilket også er derfor alle kampe skal afgøres i enten ordinær tid eller overtid/straffeslag. Information om hvordan man kan følge kampene på TV følge, når vi nærmer os turneringsstart.
Polsk modstand i første kamp
Blue Fox møder allerede fredag kl. 17.00 dansk tid de polske mestre fra GKS Katowice, som Blue Fox besejrede i den sidste kamp i semifinalerunden i en hæsblæsende kamp. Det polske mandskab er dominerende i den hjemlige liga, hvor det blot er blevet til 4 nederlag i 28 kampe hidtil i sæsonen. GKS Katowice stiller med et stærkt hold bestående af 14 udenlandske spillere samt en række polske landsholdsspillere, som var med til at kvalificere Polen til det kommende A-VM. Blandt profilerne hos GKS Katowice er 3 stærke polske landsholdsspillere i form af den amerikanskfødte målmand, John Murray samt de 2 stærke forwards Bartosz Fraszko og Grzegorz Pasiut, sidstnævnte scorede 5 mål i semifinalerunden.
Kasakhiske "landshold" venter i den anden kamp
Lørdag kl. 16.00 dansk tid venter så den måske hårdeste opgave for Blue Fox, når mestrene fra Kazakhstan bydes op til dans. Nomad Astana kvalificerede sig til finalerunden ved at gøre rent bord i semifinalerunden, hvor de blandt andet slog Cardiff Devils, som er værterne for finalerunden, og derfor er førsteseedet i turneringen. Holdet fra den kasakhiske hovedstad er et ungt hold med en gennemsnitsalder på blot 21 år. Men til dagligt er det et udviklingshold for Barys Astana, der spiller i verdens næstbedste liga KHL. Hele 10 spillere fra Nomad Astana spillede A-VM for Kasakhstan i sidste sæson, og i turneringen besejrede de nationer som Norge, Slovenien og Slovakiet. Den helt store profil hos Nomad Astana er landsholdsmålmanden Nikita Boyarkin.
Duel med walisiske djævle i sidste kamp
Søndag kl. 20.00 dansk tid møder Blue Fox værterne fra Cardiff Devils, der ligesom Blue Fox endte 2'er i semifinalerunden. Cardiff Devils er pokalmestre i den britiske liga, og har adskillige spillere på holdet, som har kendskab til den danske Metal Liga. Blandt andet møder Blue Fox den tidligere blåræv Evan Mosey, som havde et kort ophold i Herning for sæsoner tilbage. Samtidig er Blue Fox målmand Mac Carruth tidligere spiller for Cardiff Devils. Så der venter altså gensyns glæde på godt og ondt på isen, når holdene tager imod hinanden i den sidste kamp i turneringen. Blandt profilerne hos Cardiff Devils findes tidligere Metal Liga spiller Justin Crandall, Cole Sanford og backen Marcus Crawford - Alle nordamerikanske spillere. Cardiff Devils råder over 16 spillere med nordamerikansk pas.
Skal titlen med flyeren hjem til Danmark, så skal Blue Fox spille på noget nær højeste niveau gennem hele weekenden, og derefter tage tempoet med hjem, når Rungsted efterfølgende venter i den næste hjemmekamp på Kvik Hockey Arena i Herning, tirsdag d. 16. januar. Og tempoet skal fastholdes yderligere, så det også følger med til Metal Cup Final4 i Aalborg, når det fredag d. 19. januar går løs mod SønderjyskE. Potentielt betyder det at Blårævene kan komme op på hele 6 kampe på blot 9 dage!
Har du ikke allerede købt din billet til kampen tirsdag d. 16. januar, så gør det allerede i god tid, eller tegn et Unlimited abonnement, så får du endnu mere hockey for pengene.
IT'S HOCKEYTIME...