Der er lagt op til en aften med masser af nerve, når Herning Blue Fox i aften tager imod SønderjyskE Ishockey i Kvik Hockey Arena. Det er en af de klassiske rivaliseringer i dansk ishockey, og når de to traditionsklubber mødes, er der sjældent langt mellem de intense dueller, følelserne og kampen om hver eneste centimeter på isen.

SønderjyskE kommer til Herning med et markant anderledes udtryk end tidligere. Det sønderjyske mandskab er på mange områder næsten blevet bygget op fra bunden, og klubben har satset massivt på at finde tilbage til den position i dansk ishockey, som man tidligere har været så stærkt forbundet med. Ambitionerne er store, og fredagens opgave bliver endnu en mulighed for at måle det nye SønderjyskE-hold mod et af ligaens stærkeste mandskaber.

Der er samtidig et tydeligt herningensisk islæt hos gæsterne. Ny sportschef er Kasper Degn, som har en velkendt fortid i hans barndomsklub Herning, mens cheftræner Teppo Kivelä er et velkendt navn for de blå-gule fans, der tidligere havde ham som markant profil på Blue Fox-mandskabet. Det giver endnu et interessant lag til en rivalduel, der i forvejen har rigeligt med historie.

Sportsligt har Blue Fox fået en forrygende start på sæsonen. Tre kampe er blevet til tre sejre, og blot ét point er blevet afgivet undervejs. SønderjyskE har derimod fået en betydeligt vanskeligere begyndelse med ene af nederlag, men netop derfor skal gæsterne forventes at komme til Herning med masser af motivation og et ønske om at vise, hvad det nye mandskab kan.

For Blue Fox bliver fredag aften samtidig gensynet med hjemmebanen efter de europæiske udfordringer. De forsvarende danske mestre og CHL-deltagerne er tilbage foran deres egne fans, og spillerne har set frem til igen at mærke den blå-gule opbakning fra tribunerne.

Derfor er der også lagt op til en klassisk Friday Night Hockey-aften i Herning. Rivalerne står over for hinanden, et nyt SønderjyskE-mandskab skal testes, og Blue Fox jagter endnu et 3-points resultat i en sæsonstart, der indtil videre har budt på næsten maksimalt udbytte.

Så tag vennerne med, find den blå trøje frem og vær med til at skabe den fredagsstemning, som gør Kvik Hockey Arena til noget helt særligt.

IT’S HOCKEYTIME!


Sparekassen Kronjylland bliver en del af fællesskabet hos Herning Blue Fox