Endelig! Efter 17 dages ventetid er det igen tid til at mærke isen gløde, trommerne buldre og lyset varsle fart, spænding og masser af action i Kvik Hockey Arena. I aften vender Herning Blue Fox tilbage foran hjemmepublikummet – og Frederikshavn White Hawks står klar på modsatte blå i en kamp, der på forhånd lover både tempo, tænding og tætte dueller.

Seneste møde for Herning Blue Fox og netop mod Frederikshavn på udebane, bød på 12 mål og masser af underholdning – og med en 7-5 sejr i bagagen har Blue Fox både selvtillid og sult efter mere. Men nu gælder det om at bygge videre, finde rytmen, en strammere defensiv og vise, at hjemmebanen i det midtjyske stadig er et sted, hvor modstandere får det svært.

Der er lagt op til en aften med høj intensitet, fight i hver duel og den helt særlige stemning, som kun Kvik Hockey Arena kan skabe.

Så saml vennerne, træk trøjen over hovedet og vær med, når pucken rammer isen kl. 19.30 – for i aften skal det mærkes, at Blue Fox er tilbage!

👉 Sikr dig billet nu – de sidste pladser ryger hurtigt!

IT’S HOCKEYTIME!


Oktoberfest-sættet kommer under hammeren