I aften bliver alt andet end almindelig i Kvik Hockey Arena. På isen venter det klassiske rivalopgør mod Esbjerg Energy – og på tribunerne kombinerer vi kampen med Oktoberfest, højt humør og en kulisse, der kan løfte taget af arenaen.

Sæsonpremieren var tæt på udsolgt, og vi håber igen at se masser af blå-gule fans fylde arenaen til endnu en hockeyfest. Sammen med Blue Fox Support og kampsponsor Carlsberg skruer vi ekstra op for stemningen – og spillerne går endda på isen i ægte tyroler-outfits. Det bliver en aften, der med garanti vil stå tilbage i mindebogen.

Sportsligt er der også masser på spil. Vi åbnede sæsonens rivalisering med en sejr i Esbjerg – foran mere end 225 trofaste Blue Fox-fans, der satte deres tydelige præg i udebaneafsnittet. Nu jagter gæsterne revanche, men med jeres opbakning skal vi sørge for, at Kvik Hockey Arena fortsat er et fort, som alle modstandere frygter.

I aften handler det om at stå skulder ved skulder – både på tribunen og på isen. Sammen skaber vi endnu en uforglemmelig aften, hvor tradition, fest og kampgejst smelter sammen til ren Blue Fox-magi.

🎟️ Billetterne er i salg – sikr din plads nu, og vær med til at gøre Friday Night Hockey til en aften, vi aldrig glemmer!


Download programmet for hele sæsonen - og din klub lige her!