Tirsdag aften er der igen ishockey på Kvik Hockey Arena med Byens Rødder fra Herning Blue Fox. De lokale helte møder i den første træningskamp i egen hule Rungsted Seier Capital, og der er alle gode grunde til at kigge forbi, for der er nemlig gratis entré.

Blue Fox spillerne har nu været i gang på isen i 22 dage. Det har været en komprimeret periode med 3 ispas om dagen, et sjældent opstartsprogram generelt, men dog med en plan om, at mange aftaler skal spilles ind inden sæsonpremieren 1. september.

Kampen tirsdag aften er midtjydernes 3. træningskamp, og de 2 foregående kampe har været med blandet succes. Første test mod Frederikshavn viste Blue Fox, trods det var deres første kamp en skræmmende styrke. Men højt at flyve, dybt at falde, for allerede i anden træningskamp på udebane mod Herlev viste det modsatte billede sig.

Langt hen ad vejen var udfaldet måske skabt på baggrund af en hård træningsopstart, da Blue Fox spillerne sled sig igennem kampen tydeligt mærket af de mange ispas og ikke mindst busturen, en køretur man trods alt lige skal vænne sig til igen.

Men selvom en smule træthed måske var begyndt at vise sig, så var der ifølge Pelle Hånberg alligevel nogle parametre, som der i hvert fald skal styr på i det videre forløb.

”Vi tabte for mange pucke, der betød, at Herlev kunne køre kontra på os alt for mange gange. Det er i hvert fald et sted, vi skal se forbedring. Vi satte os selv under pres på den konto”, forklarer Pelle Hånberg.

Kampen vendte i de døende minutter af tredje periode, hvor Blue Fox ellers førte 2-3, men en dårlig disciplin, og irritation over at dommene ikke gik blårævenes vej vendte sig til en ulempe til syvende og sidst. Ikke mindre end 11 udvisninger skabte et dårligt flow for Blue Fox mandskabet, der alene i de sidste 5 minutter måtte indkassere 5 udvisninger for henholdsvis roughing og usportslig optræden.

”Jeg fik også selv en straf fra dommerne, fordi jeg kom til at råbe højt. Det skal jeg holde mig for god til. Men vi følte, at det også lidt var en træningskamp for dommerne, så det stak desværre lidt af. Det må vi se, om vi ikke kan lære lidt af” slutter Pelle Hånberg.

Men tilbage til aftenens opgør. Rungsted Seier Capital, et af det seneste årtis notoriske tophold står på modsatte blå. Begge mandskaber har en forhåbning om at være blandt toppen af Metal Ligaen 2023-24, og til træningskampen skal de første dessiner på plads.

Kom og vær med til Blue Fox holdets første træningskamp, lad dem mærke at der er en stor sæson i vente på Kvik Hockey Arena. Vi kvitterer med GRATIS ADGANG, når der er faceoff kl. 19.00.

IT’S HOCKEYTIME!


Highlights Blue Fox - Rungted Seier Capital Stærkt Herlev-comeback hjemme mod Herning