Efter en nervefyldt sidste grundspilskamp og straffeslagssejr er Herning Blue Fox klar til playoff 2021. Modstanderen hedder SønderjyskE. Første kamp er på fredag på udebane.

Der skulle både overtid og straffeslag til inden Herning Blue Fox kunne løfte armene i jubel med en sejr over Frederikshavn Whitehawks. Status efter 48 grundspilskampe er en 5. plads, og dermed hedder modstanderen i kvartfinalen SønderjyskE, som lige netop snuppede en plads i top 4 for snuden af blårævene. 

Men med sejren får Herning Blue Fox et godt afsæt til 1. kvartfinalekamp der spilles på fredag i Frøs Arena, hvor SønderjyskE byder indenfor til det første brag. Faceoff er kl. 19.30 og kampen er udtaget til slutspillets allerførste TV transmission på TV2 Sport, hvor du altså således kan følge slagets gang.


Målfest og drama til det sidste i Kvik Hockey Arena Highlights Blue Fox - Frederikshavn White Hawks