Oppe 3-0 i kvartfinaleserien mod Herlev Eagles og en målscore på 20-2 i Hernings favør før aftenens kamp, og den første mulighed for at spille sig i semifinalen, synes at skulle være en overkommelig opgave for Blårævene. Det endte dog helt anderledes, og der skulle en del drama til i en noget slidsom kamp, som måtte helt ud i 5. periode før Herning Blue Fox kunne kæmpe sig til sejren og avancementet til semifinalen.
Kvartfinaleserien mod Metal Final4 kombattanterne fra Herlev Eagles endte således med 4 sejre i 4 kampe, hvilket samtidig betyder at man vinder bedst af 7 opgøret mod Herlev, og dermed rejser hjem i aften fra Ørneborgen med en indkasseret semifinalebillet.
Modstanderen er endnu uvis, da der lige nu er mulighed for både Aalborg Pirates, SønderjyskE og Frederikshavn White Hawks.
Allertidligst på tirsdag kender vi modstanderen, sikkert er det dog, at Herning Blue Fox spiller den allerførste kamp på hjemmebane i semifinalen tirsdag den 1. april, faceoff er kl. 19.30. Skulle der være et kæmpestort ønske med fra spillerbussen i aften, så må det være, at hele det midtjyske rejser sig sammen med Blue Fox, når vi tager hul på næste kapitel i slutspillet. Så bliv en del af kampen om det danske mesterskab, og køb din plads på lægterne HER