Herning Blue Fox har for længst sikret sig grundspilssejren, og benytter de sidste grundspilskampe til at komme i den rette slutspilsform. Samtidig vil man også sikre, at så fuldtalligt et mandskab som muligt kommer med i slutspilsåbneren fredag den 14. marts. Men foden kommer ikke af speederen blot fordi førstepladsen er sikret, herfra skal der være fuld fokus på os selv, og de sidste justeringer inden det går løs.
Herlev derimod kommer med mulighederne åbne, hvor det må vurderes, at man først og fremmest forsøger at undgå 8. pladsen og dermed et match-up mod netop Herning Blue Fox i kvartfinalerne. Bliver det tilfældet får vi både en gentagelse af sidste sæsons kvartfinaler og ikke mindst også en gentagelse af den hæsblæsende pokalfinale der udspillede sig for små 2 måneder siden, hvor Blue Fox spillede sig til pokaltitlen i en tæt affære mod Herlev Eagles.
Spændende bliver det, og mon ikke også at alle de gæstende endnu en gang kan se frem til en stemningsfyldt Kvik Hockey Arena, så Blårævene kan få den sidste medvind med på vejen inden vi går ind i ishockeyens højtid.
IT'S HOCKEYTIME!