Fredag aften afvikles en stor sportsbegivenhed i Herning, når Herlev Eagles gæster Kvik Hockey Arena for at møde topholdet fra Blue Fox.

Holdene har mødt hinanden 3 gange i sæsonen, hvor de seneste 2 kampe er faldet ud til Blue Fox’ fordel. Sidste interne opgør blev spillet i Herlev, hvor Blue Fox lige var kommet retur til Danmark efter sin europæiske deltagelse i Continental Cup. Det blev en kamp, hvor Blue Fox vandt 5-0, og vi håber naturligvis på en gentagelse fredag aften på Kvik Hockey Arena foran et sejrvant hjemmepublikum, som kun er gået slukørede hjem 1 kamp uden sejr på hjemmebane.

Blue Fox har i øjeblikket gang i en imponerende stime, og har således taget point i 18 kampe i streg. Man skal faktisk helt tilbage til den 26. september, for at finde Blue Fox seneste nederlag i Metal Ligaen i ordinær tid, og Blue Fox er samtidig ligaens mest formstærke hold.

På lægterne forventes der at komme mange tilskuere – som sædvanligt på Kvik Hockey Arena. Der er allerede meldt udsolgt på VIP faciliteterne i Kvik Hockey Arena, mens flere sektioner også begynder at melde udsolgt. Så har du ikke allerede sikret dig en billet til kampen, så gør det hellere nu end senere, så vi også kan få glæde af DIG på lægterne.


Interview Mathias Bau Hansen Blue Fox hovedsponsorer med hjerte for det lokale og sportslige