Og lad os starte der, med en opfordring til familierne og andet godtfolk, som vil ud at hygge sig med udklædning og tøndeslagning for børn og unge op til 15 år. Eftermiddagens kampsponsor Verdo byder velkommen til arrangementet, hvor der er fyldt masser af lækkerier fra Slikbilen i tønderne.
Alle udklædte børn får muligheden for at vise den pæne udklædning frem på isen mellem 1. og 2. periode – hvis ønsket, og ja, så er der jo som altid på søndage også gratis popcorn til børnene.
Men nu skal det hele jo heller ikke gå op i fastelavn, for kl. 15.00 har blårævene iklædt sig kampuniformen og byder til hæsblæsende kamp mod Rødovre. Det sjællandske mandskab har ikke længere noget at spille for. Playoff muligheden er væk, men netop der, når kampen kan spilles frit ser man ofte de farligste modstandere.
Søndagsløjerne på Kvik Hockey Arena har i den grad sat spor i billetkøbet forud for kampen, hvor der ser ud til at komme rigtigt mange. Så tilbage er blot at glæde sig til fastelavn, spænding og masser af action.
IT’S HOCKEYTIME!